Kurser i administration og sagsbehandling
Som administrativ medarbejder vil du opleve, at dine opgaver løbende ændres i takt med den øgede globalisering og digitalisering. Det stiller nye krav til dine kompetencer som administrativ medarbejder, da arbejdsopgaverne ofte bliver mere specialiserede og komplekse. Vi udbyder kurser, som kan hjælpe dig med at holde dig opdateret inden for administrationsområdet - også ift. den nyeste lovgivning.
Vores administrationskurser udbydes som målrettede forløb – lige fra få dages varighed til en række længerevarende forløb, hvor vi går i dybden med de administrative funktioner og arbejdsopgaver.
Kursusforløbene er oplagte for dig, der i dag arbejder med forvaltning og administration, og som ønsker at få ajourført din viden inden for områder som fx
- Administrative opgaver
- God forvaltningsskik og sagsbehandling
- Ferieloven
- Løn og personale
- Håndtering af personoplysninger
- Offentlig administration og forvaltning
Kurserne er målrettet både private og offentlige virksomheder inden for alle typer brancher.