Toggle navigation
Enkeltfag og supplering

Enkeltfag og supplering

Vælg mellem mange forskellige enkeltfag på A til F-niveauer.

Organisation - enkeltfag

Organisation som enkeltfag

Forstå hvordan virksomheder fungerer i praksis
Organisation som enkeltfag giver dig indsigt i, hvordan virksomheder er opbygget, og hvordan mennesker arbejder sammen i organisationer. Du lærer om samarbejde, ledelse og kommunikation – vigtige elementer i enhver virksomhed.

Faget er relevant for dig, der vil supplere din uddannelse eller få en bedre forståelse for, hvordan arbejdspladser fungerer i praksis.

Hvad er enkeltfaget organisation?

Faget organisation handler om, hvordan virksomheder struktureres og ledes, og hvordan medarbejdere samarbejder om at nå fælles mål. Når du tager organisation som enkeltfag, får du en grundlæggende forståelse for de mekanismer, der får en virksomhed til at fungere.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:
  • Opbygning af virksomheder og afdelinger
  • Samarbejde og arbejdsprocesser
  • Kommunikation i organisationer
  • Motivation og trivsel på arbejdspladsen
  • Ledelse i praksis
Faget tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra virkelige virksomheder.

Derfor skal du vælge organisation som enkeltfag

Organisation er et relevant fag for dig, der gerne vil forstå, hvordan virksomheder fungerer – og hvordan man skaber et godt samarbejde.

Med organisation får du:
  • Indsigt i, hvordan virksomheder er opbygget
  • Forståelse for samarbejde og kommunikation
  • Viden om, hvad der motiverer medarbejdere
  • Kompetencer, der kan bruges i mange jobfunktioner
Faget er særligt relevant i kombination med fag som afsætning og erhvervsøkonomi.
Undervisere
Lars Binderup
Underviser
Jeg underviser i Samfundsfag, Virksomhedsøkonomi og Organisation. Jeg har været ansat ved Aalborg Handelsskole siden 2016 og er primært tilknyttet Åbent LæringsCenter og online-undervisning. Mit fokus er, at skabe tryghed og motivere den enkelte elev til at udvikle sig fagligt. Før jeg blev ansat ved Aalborg Handelsskole har jeg tidligere undervist på alment gymnasium og inden da var jeg i flere år tilknyttet Tax-free shopping ombord på Fjordline A/S' skibe.
Spørgsmål? Kontakt os
Studieadministration
Studieadministration
Online forløb
Skriv en besked
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.

FAQ om enkeltfag

Få svar på de mest stillede spørgsmål om vores enkeltfag, som du kan følge som fjernundervisning.

Et enkeltfag er et fag, som du kan tage individuelt uden at skulle være indskrevet på en fuld uddannelse. Det giver dig mulighed for at studere et bestemt emne eller forbedre dine færdigheder inden for et specifikt område. Du kan også læse et enkeltfag, hvis du skal bruge et bestemt niveau for at kunne søge ind på den videregående uddannelse. 
Når du tager enkeltfag, er det som udgangspunkt ikke muligt at få SU. Nærmere oplysninger kan du få hos vores SU administration.
Varigheden af et enkeltfag afhænger af flere forhold: hvilket fag du vælger, hvilket niveau du skal løfte til, og om du tager flere fag samtidig.

Det er vigtigt, at du har tid til at deltage i undervisningen og forberede dig til eksamen. Når du taler med vores administration eller studievejledning, hjælper de dig med at vurdere, hvornår du senest kan begynde, så du kan nå at blive klar til eksamen med den fagkombination, du ønsker.

Som hovedregel gælder:
  • Et løft fra B-niveau til A-niveau tager ca. 2 måneder
  • Et dobbeltløft (fx fra C til A) tager ca. 3 måneder
Hvis du tager to fag samtidig, vil forløbet tage længere tid.

Varigheden af et enkeltfag kan variere afhængigt af fag og fagets niveau. Under hvert enkeltfag på vores hjemmeside kan du se det estimerede timeforbrug.

Du skal have et headset med mikrofon samt et webkamera til din computer og selvfølelig en god internetforbindelse

Prisen for at deltage kan variere afhængig af din baggrund. Se nærmere under de enkelte fag eller kontakt studievejlederne.

I sprogundervisningen får du skriftlige opgaver. Mundtlig træning foregår online som fjernkursist.

Du har i alt to eksamensforsøg pr. fagniveau til at bestå en eksamen. De fleste studerende består eksamen første gang, men indimellem kan der være brug for et ekstra eksamensforsøg. Ved helt særlige omstændigheder kan der gives dispensation til et tredje eksamensforsøg.
 
Bemærk, at det tæller som et brugt eksamensforsøg, hvis du er tilmeldt eksamen og:
 
  • vælger at udeblive fra eksamen
  • vælger at forlade eksamen eller afleverer blankt
  • afmelder dig eksamen efter fristens udløb (senest 10 hverdage inden eksamen)
  • ikke består eksamen
 
Du kan i øvrigt maksimalt gennemføre uddannelsesforløbet til samme fag og niveau 2 gange.