Eksamen og prøver på EUX Gymnasiet
På EUX Gymnasiet møder du forskellige prøver og eksamener gennem uddannelsen. Nogle prøver ligger på grundforløbet, mens de afsluttende gymnasiale eksamener finder sted på det studiekompetencegivende forløb. Her kan du få et overblik over, hvad du kan forvente.
Prøver på EUX-grundforløbet
På EUX-grundforløbet skal du til prøve i grundfag på samme måde som andre elever på erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Ved afslutningen af både 1. semester (Grundforløb 1) og 2. semester (Grundforløb 2) skal du til én prøve i et grundfag på C-niveau. Hvilket fag du skal op i, afgøres ved lodtrækning blandt dine grundfag.

Grundforløbsprøven
Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve.
Prøven skal være bestået, før du kan fortsætte til det studiekompetencegivende forløb på EUX Gymnasiet.
Prøven skal være bestået, før du kan fortsætte til det studiekompetencegivende forløb på EUX Gymnasiet.
Eksamener på det studiekompetencegivende forløb
På det studiekompetencegivende forløb (3. og 4. semester) afslutter du de gymnasiale fag med eksamener.
Du skal aflægge mindst seks prøver i fag på gymnasialt niveau. En af disse er altid en skriftlig eksamen i dansk på A-niveau.
Derudover skal du til en mundtlig eksamen med udgangspunkt i dit erhvervsområdeprojekt (EOP), hvor du præsenterer og perspektiverer dit projekt.

Klar til eksamen
Eksamenerne på EUX Gymnasiet er med til at dokumentere både dine gymnasiale og erhvervsrettede kompetencer. Under hele uddannelsen bliver du forberedt gennem undervisning, opgaver og feedback, så du er godt rustet, når eksamensperioden begynder.