Handelsgymnasiet Aalborg

Videregående uddannelser

Med et HHX-eksamensbevis i hånden har du rig mulighed for at videreuddanne dig. HHX-uddannelsen giver adgang til over 220 videregående uddannelser.

Med et HHX-eksamensbevis i hånden får du adgang til en lang række videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler og erhvervsakademier - både de korte såvel som de mellemlange og lange videregående uddannelser.

På HHX får du de kompetencer, som du skal bruge for at læse videre og senere få en karriere i enten private eller offentlige virksomheder. Du kan altid læse videre uanset dit valg af studieretning. Du skal dog være opmærksom på, at nogle videregående uddannelser stiller krav om bestemte fag og niveauer for at kunne søge ind.

Lange videregående uddannelser

Mange HHX-studenter vælger efter endt HHX-uddannelse at tage en lang videregående uddannelse på fx et universitet eller handelshøjskole. Her findes et væld af muligheder inden for områder som fx

  • Sprog
  • Økonomi
  • Jura / erhvervsjura
  • Samfundsfag
  • Statskundskab
  • Revision
  • Psykologi
  • Kommunikation
  • Historie
  • Datalogi

Mellemlange videregående uddannelser

HHX-uddannelsen åbner op for mange uddannelses- og karrieremuligheder. Inden for de mellemlange videregående uddannelser vælger flere HHX-studenter at fortsætte deres uddannelsesforløb inden for jobområder som

  • Lærer
  • Pædagog
  • Socialrådgiver
  • Politibetjent
  • Sygeplejerske
  • Journalist
  • Fysioterapeut
  • Officer

Korte videregående uddannelser

Ønsker du at komme hurtigt ud i erhvervslivet med en kort videregående uddannelse, findes der også en række spændende uddannelsesmuligheder som fx

  • Markedsføringsøkonom
  • Finansøkonom
  • Serviceøkonom
  • Datamatiker
  • Multimedieuddannelsen

Adgangskortet - få hjælp til at vælge videregående uddannelse

www.ug.dk finder du Adgangskortet. Her kan du se, hvilke videregående uddannelser din hhx-eksamen giver adgang til.

Du kan bruge den til at se, hvilke fag og niveauer en given uddannelse kræver. Adgangskortet indeholder alle videregående uddannelser, både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, kunstneriske uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser.

Se adgangskortet målrettet HHX-studenter >>

Studievejledere og studievalg

Er du i tvivl om, hvad du vil efter HHX? På Handelsgymnasiet Aalborg har vi tilknyttet vejledere fra Studievalg Danmark (Nordjylland). Vejlederne kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder efter HHX.

Læs mere om Studievalg Danmark - Nordjylland >>

Mangler du et fag for at søge ind?

Ønsker du at søge ind på en videregående uddannelse, men mangler du et fag for at kunne søge ind? Så har du mulighed for at tage fagene som enkeltfag på Aalborg Handelsskole.

Enkeltfagene kan du enten følge som onlineundervisning eller som selvstudium på skolen – det er helt op til dig at afgøre, hvordan du helst vil tage dit suppleringsfag. Enkeltfagene udbydes løbende.

Find din afdeling