Toggle navigation
EUD online

EUD online

Tag din uddannelse inden for handel eller butik online.

EUD Online – din hurtige vej til en læreplads

_A7A2139_(1)_(2)
EUD Business er en erhvervsuddannelse, der giver dig adgang til en læreplads i en butik eller virksomhed inden for salg, handel, indkøb, logistik eller event. Med EUD Business skal du gå i skole ½-1 år, hvorefter du kommer ud og prøver din viden af i praksis med en to-årig læreplads.
EUD Business er en ideel uddannelse for dig, der ønsker at forfølge en karriere inden for handel eller butik og som ønsker at komme ud og arbejde i den virkelige verden så hurtigt som muligt. Uddannelsen lægger stor vægt på praktisk erfaring.

Efter blot ½-1 års skoleforløb vil du være klar til at starte din 2-årige læreplads i en butik eller virksomhed, hvor du får en elevløn. Dette giver dig mulighed for at anvende og udvikle dine færdigheder i en realistisk arbejdssituation, hvor du vil få tilknyttet en uddannelsesansvarlig.

Sådan forgår onlineundervisningen

Når du deltager i fjernundervisning på EUD Online, får du adgang til vores online undervisningsmateriale, herunder digitale bøger og undervisningsvideoer. Du vil blive tildelt løbende opgaver, som skal afleveres eller præsenteres for din underviser via vores online platform. Det er vigtigt at understrege, at det er et krav at aflevere alle opgaver og deltage i planlagte præsentationer i løbet af uddannelsen.

Som hovedregel foregår al undervisning online, så du behøver ikke at møde fysisk op på skolen.

Opbygning af EUD online

EUD Business er for dig, der brænder for hurtigt at komme ud og få erfaring i erhvervslivet. Her tager undervisningen udgangspunkt i den virkelige verden, og du får hurtigt lov til at prøve teorien af i praksis. Uddannelsen er opbygget af følgende to forløb:
  • Grundforløb 2: Grundforløbet tager 20 uger (har du lige afsluttet 9. / 10. klasse skal du dog først tage grundforløb 1 – udbydes ikke online). På grundforløb 2 bliver du introduceret for fagområderne handel og butik.
  • Hovedforløb: Hovedforløbet er sidste del af din uddannelse, hvor du veksler mellem læretid i en virksomhed og skoleophold. Med en EUD Business kan du komme i lære inden for enten handel eller butik. Læretiden i en virksomhed tager 2 år, hvorefter du er udlært.

Hvilket EUD-forløb skal jeg vælge?

Dit uddannelsesforløb afhænger af din alder og evt. tidligere uddannelser.

Din baggrundHvilket forløb kan du vælge?
Udbydes online
Mellem 18-25 år eller har anden uddannelseEUD Grundforløb 2
✔️
Over 25 årErhvervsuddannelse for voksne (EUV)
✔️
Student fra STX, HF eller HTXEUS 5 ugers forløb
✔️

Se mere info

Med EUD Online kan du vælge mellem følgende to fagretninger:
  • Butik (detail): branchen er for dig, der gerne vil gøre butikskarriere inden for fx mode, sportsudstyr, elektronik, kosmetik, bolig, bøger eller e-handel. Her er der fokus på salg af varer til alm. forbrugere.
  • Handel (Business to business): for dig, der vil arbejde med salg, indkøb eller logistik mellem virksomheder – det kan både være her i Danmark og på tværs af landegrænser.
På EUD Grundforløb 2 (20 uger) vil du få følgende fag:
  • Virksomhedsøkonomi C
  • Erhvervsinformatik C
  • Afsætning C
  • Engelsk C
  • Dansk C
Derudover bliver du få undervisning i uddannelsesspecifikke fag. Grundforløbet afsluttes med eksamen i ét grundfag samt grundforløbsprojekt.
EUD Business – Grundforløb 2 – er for dig, der enten har afsluttet grundforløb 1 eller har været færdig med folkeskolen for mere end 2 år siden. For at blive optaget skal du også være erklæret uddannelsesparat og have bestået dansk og matematik fra folkeskolen.

Opfylder du ikke ovenstående krav, har du stadig en mulighed for at blive optaget på uddannelsen, hvis du har sikret dig en læreplads og har underskrevet en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Er du over 25 år, vil vi foretage en realkompetencevurdering (RKV) sammen. Det betyder, at vi vil se nærmere på dine tidligere uddannelser og erhvervserfaring for at vurdere, om du kan forkorte dit uddannelsesforløb baseret på dine eksisterende kompetencer.

Mangler du at bestå et fag, er du velkommen til at kontakte os. Sammen kan vi finde ud af, hvordan du kan komme i gang med EUD Business-uddannelsen.
EUD Online er SU-berettiget, hvis du er fyldt 18 år. Du kan søge SU på www.su.dk.

Når du har færdiggjort grundforløbet skal du påbegynde læretiden i en virksomhed. Her vil du få elevløn af den virksomhed, hvor du er ansat. Elevlønnen er ca. 15.000 kr. pr. måned, og er du over 25 år og ansat som voksenelev vil elevlønnen være højere.
_A7A0556_(1)

EUD online - vælg dit forløb

EUD giver adgang til

Handelsuddannelser med læreplads

På handelsuddannelsen kommer du til at arbejde på B2B-markedet, hvor virksomhed...

LÆS MERE

Butiksuddannelser med læreplads

Med en uddannelse inden for butik (også kaldet detail) kommer du bl.a. til at a...

LÆS MERE
Spørgsmål? Kontakt os
Tina Overvad Skoust Lassen
Tina Overvad Skoust Lassen
Studievejleder
Telefontid: kl. 8.00-10.00

FAQ om fjernundervisning

Få svar på en række spørgsmål, som vi typisk modtager vedrørende vores kurser, uddannelser og enkeltfag via fjernundervisning.

Fjernundervisning er en undervisningsmetode, hvor du som elev eller kursist kan deltage i kurser og uddannelser online via digitale platforme. Det giver dig mulighed for at lære på afstand, uden at du skal møde fysisk op på et undervisningssted. 

Fjernundervisning giver desuden mulighed for, at du kan følge kurser og uddannelser på lige netop de tidspunkter, der passer dig bedst. 
Vores online forløb vil være forskellige afhængig af kursernes/uddannelsernes indhold.  Uanset hvilket forløb du vælger, vil du dog finde al vores undervisningsmateriale online. 

Ved nogle fag/uddannelser skal du muligvis deltage i nogle onlinemøder i løbet af dit forløb. Disse møder bliver som regel optaget, så du har mulighed for at se/gense dem på et senere tidspunkt. Selve undervisningsformen på vores onlineforløb kan være en blanding af selvstudium, webinarer, enkeltmandsundervisning, gruppearbejde m.m. Det afhænger bl.a. af fagets/uddannelsens emner og indhold. 

Du har som sådan ikke mødepligt på et fjernstudium, da alle ikke arbejder på samme tid. Derimod er der afleveringspligt - det vil sige, at der er afleveringer med deadline på samme måde, som hvis du deltog i almindelig undervisning. 

Læs mere om, hvordan fjernundervisningen foregår >

Vi forventer, at du er studieaktiv. Da det er et online forløb og du dermed ikke skal møde op, kræver det meget ansvar og selvdisciplin af dig. Du skal være aktiv, så både du og din underviser har mulighed for at følge din fremgang i det enkelte fag. Du kan læse mere under de enkelte forløb.

Du opnår det samme niveau ved fjernundervisning som ved alm. hold/klasseundervisning. 

Sidder du med spørgsmål til dine opgaver, har du altid mulighed for at kontakte din underviser via vores læringsplatform. Din underviser vil typisk svare dig indenfor 24 timer på hverdage.

Mundtlige eksamener kan du tage enten online eller ved fysisk fremmøde på Aalborg Handelsskole. De skriftlige eksamener foregår altid ved fysisk fremmøde på Aalborg Handelsskole.

Bor du i udlandet, mens du læser, har du mulighed for at afholde din skriftlige eksamen på en dansk ambassade eller dansk konsulat. Den skriftlige eksamen skal følge dansk tid.

Flere af vores længerevarende onlineuddannelser er SU berettiget (hvis du er inden for målgruppen). 

Læs nærmere om deltagerbetaling, mulighed for SU m.m. under de enkelte forløb eller kontakt en studievejleder. 
Du skal have et headset med mikrofon samt et webkamera til din computer og selvfølgelig en god internetforbindelse.