Toggle navigation
EUD Business

EUD Business

Uddannelser inden for handel og butik. Søg optagelse

Værd at vide om EUD Business

Læs om nogle af de praktiske informationer, der er værd at vide om EUD Business. Informationerne er relevante for både nuværende og kommende elever samt forældre.
Nedenfor finder du en række nyttige informationer, der er relevante for dig, der enten går på EUD Business eller overvejer at begynde på uddannelsen. 
Når du er optaget på EUD Business og er over 18 år, kan du søge om SU efter gældende regler. Der gælder dog nogle forskellige regler for, hvad du kan få i SU. 

Hvis du er mellem 18 og 20 år beregnes størrelsen på din SU på baggrund af dine forældres indkomst. Er du derimod over 20 år, betragtes du som uafhængig af dine forældre. Du kan læse mere på www.su.dk. 

Kvartalet efter du er fyldt 18 år, kan du søge om SU. Kvartalerne er 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen. Du kan få mere information om mulighederne i skolens administration.  

Sådan søger du SU
Du søger SU via www.su.dk. Her skal du logge på med MitID. 

Løn under læreplads
De to sidste år på EUD-uddannelsen er du i lære i en virksomhed. Her får du udbetalt løn fra den virksomhed, som du er ansat i.
Til alle undervisningstimer og arrangementer er der mødepligt. Dine lærere fører fravær for alle undervisningstimer. Ved registrering af elevens fravær skelnes der ikke mellem forskellige typer af fravær som fx forsinkede busser, tandlægebesøg, køretimer, sygdom eller familiefester. Som elev kan du følge dit fravær i Studie+.

Hvis du bliver syg, og af den grund er forhindret i at møde til undervisningen, giver du skolen besked på følgende måde:

  • Du skal sygemelde dig ved at lægge fraværsårsag i Studie+. Ved skoleårets start vil du få en instruktion i, hvordan du skal gøre dette.
  • Bliver du syg i løbet af dagen, skal du sørge for at give din kontaktlærer besked. Ved andet fravær skal du også give din kontaktlærer besked. Du skal også her lægge besked ang. dit fravær i Studie+.

Procedure ved for meget fravær:
  1. Hvis dit fravær bliver kritisk, indkaldes du via E-Boks og Studie+ til en samtale med din kontaktlærer. Denne samtale betragtes som 1. advarsel.
  2. Hvis dit fravær fortsætter, indkaldes du via E-Boks og Studie+ til endnu en samtale hos din kontaktlærer om dit fortsatte uddannelsesforløb. Denne samtale betragtes som 2. advarsel.
  3. Hvis dit fravær fortsætter og stadig er kritisk, indkaldes du til en samtale via E-Boks og Studie+ med din kontaktlærer og teamkoordinator om dit fortsatte uddannelsesforløb. Denne samtale betragtes som 3. advarsel samt kontraktindgåelse.
  4. Hvis dit fravær fortsætter, vil du modtage brev om, at du er udmeldt af skolen. Skolen kan inden da vælge at standse din udbetaling af SU på baggrund af manglende studieaktivitet.
Hvis du er under 18 år, modtager dine forældre/værger også indkaldelsen i deres E-Boks.
Hvis du er under 25 år, sender skolen kopi til Ungdommens Uddannelsesvejledning i din bopælskommune.
Når du er optaget på en ungdomsuddannelse, har du mulighed for at søge om rabat til dit buskort/togkort.

Når du er optaget på en ungdomsuddannelse, har du mulighed for at søge om rabat til dit buskort/togkort. Du kan læse mere på www.ungdomskort.dk, hvor du kan ansøge om et ungdomskort. Du skal huske at søge i god tid, så trafikselskabet kan nå at sende et kort til dig inden studiestart.

Du kan også få mere information om dine transportmuligheder ved at snakke med det administrative personale på skolen. I meget sjældne tilfælde er det endvidere muligt at søge om kørselspenge til egenbefordring.

Strandvejen
Busserne linie 12 mod Vesterkæret og linie 13 mod Fjordparken kan benyttes. Busserne kører hver 7-8. minut. Aalborg Vestby Station ligger lige ved skolen, og der kører tog hver halve time mod nord og syd.

Nyttige links
EUD-Grundforløbet
I grundforløbets 1. del skal eleverne til én prøve i et grundfag - nemlig faget Dansk.

I grundforløbets 2. del skal eleverne ligeledes til én prøve i grundfag. Der trækkes lod mellem elevens grundfag. 


Grundforløbsprøven på EUD
Grundforløbets 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Det er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag. Prøven skal være bestået.

Webshop for EUD-elever

Nedenfor kan du finde aktuelle betalinger for EUD-elever - fx til studietur, ko...

LÆS MERE

Nyhedsbrev målrettet forældre til EUD-elever

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på EUD Business og få tilsendt ca. 4 nyhedsmails å...

LÆS MERE

Studie- og ordensregler samt politikker

På Aalborg Handelsskole er din undervisning og læring i fokus, og din trivsel h...

LÆS MERE

Skolehjem for elever på EUD og EUX business

Hvis du bliver optaget på Aalborg Handelsskole og har en transporttid på mere e...

LÆS MERE

Praktisk info - skolens ABC

Som ny elev på Aalborg Handelsskole kan der være meget at holde styr på. Vi har derfor lavet denne ABC, hvor du kan læse mere om, hvad der sker på skolen, og hvad du skal være opmærksom på.

Skolen anvender digital post, og i al kommunikation mellem skole og elev/forældre anvendes E-boks. Breve med personfølsomme oplysninger sendes ikke i almindelig mail. Breve med fortrolige oplysninger som f.eks. fraværsbreve, indkaldelser til samtaler mv. sendes i E-boks.
Når elever, som led i undervisningen, producerer digitale produkter og produktioner, hvori der indgår billeder, lyd, video m.v. af personer, som kan identificeres, er dette ligestillet med behandling af personoplysninger om disse personer. Det betyder også, at elevproduktioner er omfattet af reglerne i databeskyttelseslovgivningen. I forbindelse med elevproduktioner er der tale om en oplysningspligt, hvor de medvirkende skal have viden om produktionens formål og den måde produktionen bruges og evt. distribueres på. Der kan også være tale om, at de medvirkende, skal give deres samtykke til at medvirke i elevproduktionen, herunder underskrive en samtykkeerklæring. Dette gælder såfremt de ikke er elever på skolen og produktionen skal offentliggøres på internettet.
Du skal vide, at du ikke er alene, hvis du får ondt i maven ved tanken om at skulle til eksamen. Hos vores studievejledere kan du få gode råd og kendskab til teknikker, der kan hjælpe dig til at få styr på din angst, og dermed komme godt igennem eksamen. 
Du har et selvstændigt ansvar for dine egne handlinger og er dermed forpligtet til at erstatte eventuelle skader, som forvoldes. Du har erstatningspligt, hvis du ødelægger skolens ejendom. Er du ved et uheld kommet til at ødelægge skolens inventar eller ejendom, er det vigtigt, at du straks henvender dig på skolens kontor, og fortæller om skaden. Skolen vil så vurdere, om du skal gøres erstatningspligtig for ødelæggelserne.
Skolen er omfattet af statens selvforsikring. Skolen kan ikke tegne ansvarsforsikring i forhold til eleverne, hvorfor du selv skal sørge for at være ulykkes- og ansvarsforsikret. Dette kan eventuelt ske som led i dine forældres forsikringer. Elever, der forvolder skade på skolen - herunder også i forbindelse med arrangementer udenfor skolen, kan blive gjort økonomisk ansvarlig for det tab, der opstår i forbindelse hermed.
Glemte sager kan, hvis de er blevet indleveret, afhentes ved henvendelse til elevadministrationen. Skolen kan ikke påtage sig noget økonomisk ansvar for tab opstået i forbindelse med de glemte sager.

Som elev er du forpligtet til at overholde de gældende regler for IT-brugere ved Aalborg Handelsskole. Reglerne bliver du introduceret til i begyndelsen af skoleåret. Skolen bruger elektronisk kommunikation. Du skal derfor gøre følgende:

  • Tjekke Studie+ og sms dagligt
  • Tjekke din e-mail ofte og på opfordring
http://moodle.ah.dk kan du finde rummet IT på AH, hvor du kan finde vejledninger, tips og tricks, kontaktpersoner og meget mere. Besøg også IT-centret her: http://www.facebook.com/it.paa.ah.
Skolens kantine tilbyder et varieret udbud af både kolde og lune retter samt læskedrikke og slik. Kantinen har endvidere udarbejdet en kostpolitik, der er inspireret af Fødevarestyrelsens materiale om sund kantinedrift. Dette er med til at sikre, at du kan købe sund og ernæringsrigtig mad.

Åbningstiderne fremgår af opslag i kantinen. Du kan handle med Dankort, Mastercard og MobilePay i kantinen, men ikke hæve ekstra beløb.
Til din klasse er der knyttet en kontaktlærer, som er udpeget blandt klassens lærere. Kontaktlærerens opgaver er bl.a. at informere om forhold, der er af betydning for klassen, og at repræsentere klassen i forhold til kontor og øvrige lærere.
På alle vores uddannelser er der et materialegebyr, der skal indbetales ved skoleårets start.

På Handelsgymnasiet er materialegebyret på kr. 500,-, som dækker udgifter til bl.a. fotokopi, elektroniske ordbøger samt de programmer, vi bruger i undervisningen. Beløbet dækker alle tre år på Handelsgymnasiet.

På erhvervsuddannelserne er materialegebyret ca. 100 kr. halvårligt - uanset hvilket grundforløb du begynder på. Materialegebyret for EUX studieåret udgør pt. 200 kr. Beløbet dækker over hele studieåret og betales som et engangsbeløb ved påbegyndelse af studieåret.
http://moodle.ah.dk vil der være supplerende undervisningsmateriale fra dine undervisere. Hvert enkelt fag har sit eget moodlerum. Endvidere bruger IT og administrationen også Moodle i forskellige sammenhænge, der har betydning for dig.
Skoledagen ligger normalt mellem kl. 8.15 og 15.10 (enkelte dage til kl. 16.25) og du skal være til rådighed inden for dette tidsrum. Omfattende skemaændringer varsles normalt senest 1 uge før.

Skemaet er ikke ens hele året igennem, så tjek ofte dit skema i Studie+. Selvom vi bestræber os på, at alle timer kan gennemføres som planlagt, kan aflysninger i praksis aldrig helt undgås. Der kan være tale om, at lærere ikke er til stede pga. sygdom, faglige kurser, eksamenskommisionsarbejde, virksomhedsbesøg o. lign. I sådanne tilfælde forsøger vi at mindske generne for jer mest muligt. Når det tidsmæssigt er muligt, sætter lærerne jer i gang med allerede planlagte aktiviteter, så I kan gennemføre f.eks. opgaveløsning i grupper.
Har du behov for ekstra støtte til at gennemføre din uddannelse - fx hvis du har læse- eller skrivevanskeligheder eller hvis du har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hjælper din studievejleder eller SPS-vejleder dig gerne med at søge og iværksætte en støtte.
I Studie+ kan du finde dit skema, afleveringer, fravær og karakterer. Det er altså på Studie+ at du kan se meddelelser, opgaver og lektier fra dine lærere og fra skolen. Du kan logge på Studie+ hjemmefra på https://all.studieplus.dk/ med dit UNI-login. Studie+ virker på alle enheder (PC, mac, smartphone osv.). Der er også udviklet en app, hvor du kan finde alle dine oplysninger. App’en hedder ’Studie+’ og kan hentes til iPhone og Android.
Skoletiden er tobaks- og nikotinfri, dvs. fra første lektion til og med sidste lektion (kl. 8.00-15.30) herunder eventuelle mellemtimer, ligesom alle aktiviteter arrangeret af skolen eksempelvis fredagscaféer, elevfester, ekskursioner og studieture er tobaks- og nikotinfrie.

Skoletiden gælder både på og uden for skolens matrikel. Det er derfor ikke tilladt at ryge, dampe, snuse eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden. Det er tilladt at anvende nikotintyggegummi.
Skulle du fortryde dit valg af uddannelse, eller af anden årsag få brug for at afbryde din uddannelse, er du forpligtet til at underrette skolen. Du skal udfylde udmeldelsespapirer i samarbejde med din studievejleder, og samtidig aflevere dine studiebøger, evt. buskort og give besked om, at din SU skal standses.
Vi har virtuelle skoledage for at tilbyde mere fleksibel læring og variation i undervisningen, samtidig med at du styrker dine digitale færdigheder. Disse dage er et supplement til den almindelige undervisning, hvor du får mulighed for at lære på en anden måde.

Virtuelle skoledage fungerer som normale skoledage, men undervisningen foregår online i stedet for fysisk. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på:
 
  • Skolen bruger Teams som platform til virtuel undervisning, så sørg for at have Teams-appen installeret på din computer.
  • Du skal logge på via en computer, ikke en mobiltelefon.
  • Dit kamera skal være tændt, og mikrofonen skal fungere.
  • Følg altid lærerens instruktioner, da undervisningen er nøje planlagt.
  • Du skal være passende påklædt og sidde ved et bord et sted, hvor du kan arbejde uforstyrret og alene.
Lovbestemmelser påbyder skolen at informere om karakterer, fravær mv. til forældre/værge til de elever, der endnu ikke er fyldt 18 år. Desværre får skolen ikke automatisk opdateret værgeoplysningerne fra centrale registre, hvilket ofte resulterer i fejlmeldte postforsendelser. Vi vil derfor gerne opfordre forældre/værge til at informere skolens administration, såfremt der sker ændringer i de oplysninger vi har fået på elevens optagelsespapirer. Især ændringer i forældremyndighed og adresse har betydning.

Elevadministrationssystem sletter automatisk værgeoplysninger på eleverne, når de fylder 18 år. Det er derfor ikke muligt for skolen at kontakte forældre/værge for elever der er myndige.
Hvis du oplever situationer på skolen, som du mener ikke er i orden, er det vigtigt først at kontakte skolens lokale ledelse. De kan ofte hjælpe med at løse problemet hurtigt og effektivt. Ved at tale med en lærer, skoleleder eller en anden betroet person på skolen, kan du sikre, at problemerne bliver håndteret korrekt og med det samme.

Hvis du af en eller anden grund ikke føler dig tryg ved at henvende dig direkte til ledelsen, har du også mulighed for at benytte skolens whistleblowerordning. Denne ordning giver dig mulighed for anonymt at rapportere problemer, så de kan blive håndteret uden at afsløre din identitet.