Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med eller søger job inden for det merkantile brancheområde med interesse/behov for at opnå grundlæggende viden og kompetencer til at arbejde med AI-baserede værktøjer (Artificial Intelligence "Kunstig intelligens").
Beskrivelse:
Deltageren kender til den relevante lovgivning, der berører generativ AI, og kan anvende AI under hen-syntagen til databeskyttelse og datahåndtering.
Deltageren kan forholde sig til de etiske problematikker omkring generative AI's datagrundlag, den indbyggede bias og potentialet for at skabe misvisende eller fejlagtige informationer, samt vurdere hvordan det kommer til udtryk i de materialer AI genererer, når arbejdsopgaven skal løses.
Deltageren kan kommunikere og anvende strategier i arbejdet med generativ AI (prompting) til at skabe tekstmaterialer, billeder, tal mm. til at løse brancherelevante arbejdsopgaver.
Deltageren kan ud fra viden om grundprincipperne i LLM (Large Language Model) forholde sig til styrker og svagheder i generative AI-systemer, samt udvælge de AI-systemer, hvis styrker bedst løser administrative opgaver som eks. kommunikationsopgaver, sagsbehandling, salg, logistik, spedition, markedsføring eller økonomi m.m.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod AMU-målgruppen. Dvs. personer med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveauet.
Beskrivelse: Deltageren kan fremstille grafisk præsentationsmateriale med præsentationsprogrammer, f.eks. til foredrag, informationsskærme og salgspræsentationer. Deltageren kan anvende værktøjets layoutprincipper på et grundlæggende niveau og kan tilrettelægge præsentationen på en hensigtsmæssig måde i forhold til formålet og virksomhedens behov.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, som arbejder med kunde-/leverandørkontakt eller administrative opgaver i offentlige og private virksomheder i forbindelse med indkøb, salg, handel, sagsbehandling eller økonomi.
Beskrivelse:
Deltageren får viden om den cirkulære forretningsmodel og kendskab til de påvirkninger produkter og materialer har i de forskellige processer i værdikæden og kan anvende denne viden i tilrettelæggelse af arbejdsprocesser inden for salg, handel og administration i forbindelse med implementering af en cirkulær forretningsmodel i virksomheden.
Deltageren kan på baggrund af kendskab til cirkulære forretningsmodeller som herunder eks. cirkulære værdikæder, genanvendelse, forlænget levetid, serviceordninger, leasing, energioptimering samt relevant branchelovgivning om bæredygtighed m.v. indgå i samspil med virksomhedens øvrige medarbejdere i virksomhedens grønne omstilling.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere, der arbejder med indsamling og analyse af data.
Beskrivelse:
Deltageren kan identificere forskellige datatyper og datakilder og kan håndtere og bearbejde data hensigtsmæssigt.
Deltageren kan håndtere dataindsamling og databearbejdning i forhold til GDPR-regler, etiske overvejelser og sikkerhedsmæssige problemstillinger.
Deltageren kan kortlægge mønstre i store datamængder, herunder ved anvendelse af AI. Deltageren kan desuden understøtte virksomhedens beslutningstagning i forhold til eksempelvis forretningsudvikling eller optimering af arbejdsprocesser ved at genere AI baserede prognoser og rapporter.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod medarbejdere med administrative opgaver, som i deres arbejdsfunktion anvender IT regelmæssigt.
Beskrivelse:
Deltageren kan effektivt og hensigtsmæssigt håndtere daglige kommunikationsrutiner gennem anvendelse af e-mails fx automatiseringer ved afsendelse og modtagelse af e-mails.
Deltageren kan sikre møde- og aftaleaktiviteter gennem anvendelse af kalendersystemet fx håndtering af flere kalendere, udgivelse af kalendere og mødeplanlægning.
Deltageren kan følge egne og andres arbejdsopgavers gennemførelse ved hjælp af opgavestyring fx påmindelser, organisering og deling.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte administrative medarbejdere i større eller mindre institutioner og virksomheder, der arbejder med personoplysninger.
Beskrivelse:
Deltageren kan behandle personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og selvstændigt skelne mellem almindelige og følsomme oplysninger og behandlingen heraf.
Deltageren kan identificere risici og foretage sikkerhedsforanstaltninger i de administrative opgaver.
Deltageren kan fastlægge procedurer i de administrative opgaver for berigtigelse og sletning af data samt håndtering ved databrud.
Deltageren kan anvende vejledninger og andet hjælpemateriale fra Datatilsynet i relation til de administrative opgaver.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med, eller ønsker at arbejde med innovation.
Beskrivelse: Deltageren kan, på baggrund af kendskab til relevante værktøjer og metoder, som indgår i innovationsprocesser, identificere hvilke områder i den administrative praksis, som er egnede til at indgå i et innovationsforløb. Herefter kan deltageren medvirke ved udarbejdelse af en handlingsplan for forløbet og på baggrund heraf deltage i gennemførelsen med henblik på at skabe forbedring inden for den administrative praksis inden for eget jobområde.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der skal i gang med at omstille en given proces, produkt eller service til at være mere bæredygtig.
Beskrivelse:
Deltageren kan på baggrund af kendskab til begrebet ”bæredygtighed” i forbindelse med f.eks. miljøkrav, mærkningsordninger og/eller certificeringer, aktivt komme med forslag til og vurdere bæredygtighed i egen praksis og jobfunktion.
Deltageren kan i samarbejde med andre medvirke til at omstille en proces, et produkt eller en service i virksomheden med henblik på udvikling af virksomhedens bæredygtighedsmål og indsatsområder.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med administrative arbejdsopgaver og skal deltage i lean-processer og bidrage med input til en værdistrømsanalyse og optimere værdistrømmen i eget arbejdsområde.
Beskrivelse:
Deltageren kan kortlægge værdistrømme inden for egne administrative arbejdsfunktioner og i samarbejde med andre anvende metoderne fra en værdistrømsanalyse til effektivisering af arbejdsprocesserne.
Med baggrund i de kortlagte processer som varer, viden eller serviceopgaver gennemløber, kan deltageren foreslå indsatsområder for at skabe bedre flow i værdikæden. Deltageren kan synliggøre spild og bidrage til optimering af værdikæden ved fx at fjerne unødig brug af ressourcer og hermed bidrage til grøn omstilling.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med det praktiske omkring afholdelse af møder.
Beskrivelse:
Deltageren kan tilrettelægge og udføre administrative funktioner i forbindelse med møder og webinar samt foretage den fornødne administrative opfølgning herpå.
Deltageren kan vurdere valg af mødetype, arbejdsform i forhold til mødeformål, former for virtuelle præsentationer med videre samt udarbejde tids- og handlingsplan, dagsorden og program for konferencer.
Deltageren kan reducere risikoen for at anvendelsen af de digitale værktøjer rammes af tekniske problemer, fejlbetjening og andet, som vil påvirke afviklingen negativt, og deltageren kan facilitere den tekniske afvikling af online møder.
Målgruppe: Kurset retter sig mod medarbejdere, der i deres jobfunktion har ansvar for eller medvirker ved udarbejdelse af og opfølgning på virksomhedens projekter.
Beskrivelse: Deltageren kan planlægge, oprette, vedligeholde og styre projekter med et IT-planlægningsværktøj, eksempelvis ved planlægning af møder og konferencer samt styring af handlingsplaner, der involverer medarbejdere på tværs af afdelinger. Deltageren kan indtaste aktiviteter, analysere på aktiviteternes indbyrdes afhængigheder, følge op på projekter samt udforme relevante udskrifter.
Målgruppe: Medarbejdere hvor projektarbejdsformen indgår i jobudførelsen.
Beskrivelse:
Deltagerne kan omsætte ideer til praktisk gennemførlige projekter. I forbindelse med udformningen af projektet, kan deltageren formulere mål og formål med projektet samt vælge, hvilket projektdesign, der egner sig bedst til løsningen af den konkrete opgave.
Deltageren kan medvirke i udarbejdelsen af handlingsplaner for projektets faser, inkl. hoved- og delmål, herunder udarbejdelse af aktivitets- og ressourceoversigt. Deltageren kan desuden udarbejde et forslag til en tidsplan til at styre efter.
Målgruppe: Kurset retter sig mod ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med eller ønsker at arbejde med skriftlig kommunikation og som vil lære at bruge AI som et værktøj til brug i dette arbejde.
Beskrivelse:
Deltageren kan skrive og redigere tekster til hjemmesider, intranet, sociale medier og digitale platforme, så de udnytter mediets særlige præmisser og fremstår overskuelige og brugervenlige.
Endvidere kan deltageren anvende teknikker til at gøre teksterne søgemaskineoptimerede ved at anvende nøgleord, præcise sidetitler og links.
Deltageren kan benytte AI som værktøj til at understøtte arbejdet med at formulere tekster til hjemmesider, intranet og andre digitale kanaler.
Deltageren kan forholde sig kritisk til de forslag der fremkommer og anvende AI under overholdelse af GDPR-regler.
Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med alle former for ekstern og intern skriftlig kommunikation som skal være i overensstemmelse med virksomhedens sprogpolitik.
Beskrivelse:
Deltageren kan anvende de udstukne rammer for virksomhedens skriftlige kommunikation i sit daglige administrative arbejde, hvori der indgår kommunikation. Desuden har deltageren forståelse for hvordan rammerne og dermed sprogpolitikken er med til at styrke virksomhedens image.
Deltageren kan ligeledes medvirke til udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens sprogpolitik i relation til indhold, udformning, sprogtone og sprogmønster i forskellige medier.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere, der arbejder med optimering og automatisering.
Beskrivelse:
Deltageren kan udpege og prioritere, hvilke dele af en administrativ arbejdsproces, som egner sig til automatisering i forhold til at skabe værdi for virksomheden og kan endvidere vurdere automatiseringen i forhold til kvalitet og sikkerhed.
Deltageren kan udarbejde automatisering af en arbejdsproces i et relevant digitalt værktøj, samt arbejde med justeringer og løbende vedligeholdelse heraf.
Deltageren kan vurdere og justere automatiseringsprocessen i forholdet til kvalitet, datasikkerhed og lovgivning.