EUX-forberedende forløb

Opfylder du ikke adgangskravene til EUX Business ift. at have bestået fagene dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. Så kan du tage et EUX-forberedende forløb.

For at kunne begynde på EUX Business skal du bl.a. have bestået fagene dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. EUX-forberedende forløb er et tilbud til dig, der

  • gerne vil EUX Business, men mangler de 3 C-niveaufag, som giver adgang til Grundforløb 2 på EUX Business.
  • ikke kan optages på Grundforløb 1 på EUX Business (fx hvis det er mere end 14 måneder siden, du afsluttede grundskolen)
  • har været påbegyndt et grundforløb på en anden erhvervsuddannelse

EUX-forberedende forløb erstatter således Grundforløb 1 på EUX Business uddannelsen.

Har du allerede en gymnasial eksamen fra STX, HTX, HF eller lign., kan du ikke følge dette forløb. I stedet kan du tage EUS 5 uger for studenter. Herefter kan du søge en elevplads inden for brancherne kontor, handel, butik eller event.

Fag og varighed

Du vil blive undervist i følgende fag:

  • Dansk C
  • Engelsk C
  • Samfundsfag C
  • Psykologi C

EUX-forberedende forløb er et uddannelsesforløb på i alt 20 uger inkl. afsluttende eksamen.

Fagene på forløbet er underlagt mødepligt med de almindeligt gældende fraværsregler. Undervisningen foregår på Aalborg Handelsskoles afdeling på Strandvejen i tidsrummet 8.30 – ca. 16.00. Herudover må du påregne en del hjemmearbejde. Hvis du i øvrigt er SU-berettiget, kan du få SU til forløbet.

Der er en deltagerbetaling på 2.200 kr. på dette forløb. Denne udgift kan du dog søge om at få refunderet, når du har en elevplads.

Udover EUX-forberedende forløb har du også mulighed for at vælge Matematik på D- eller E-niveau som et ekstra valgfag. Det forbereder dig til matematik på C-niveau på Grundforløb 2/EUX Business. Valgfaget kan endvidere bruges som forberedelse, hvis du ikke har bestået matematik på mindst 9. klasses niveau og dermed skal bestå en optagelsesprøve for at kunne optages på Grundforløb 2/EUX Business. Du skal her forberede dig på en egenbetaling.

Tilmelding

(Åbner i et nyt vindue - tilmelding foregår via Aalborg Studenterkursus)
 
Du kan få mere at vide om EUX-forberedende forløb ved at kontakte en studievejleder.
Studievejledere - EUD og EUX
Gertrud Sindbjerg
Studievejleder
EUD/EUX Business
27100150 ggs@ah.dk Visitkort
Mette Nøhr
Studievejleder
EUD/EUX Business
60294670 men@ah.dk Visitkort
Nana Sigsgaard
Studievejleder
27105986 nsi@ah.dk Visitkort
Find din afdeling