Bæredygtig Business – tilpasset kursus til din virksomhed
Tilpasset din virksomhed
Om forløbet
Få viden og redskaber til at styrke virksomhedens bæredygtige forretningsudvikling
Er din virksomhed klar til den grønne omstilling? Med dette skræddersyede kursus inden for bæredygtig business kan I få en teoretisk og praktisk tilgang til grøn omstilling, ESG og bæredygtig forretningsudvikling. Kurset tager udgangspunkt i jeres virksomhed, produkter og services, og vi sørger for at tilpasse indholdet, så det matcher jeres behov og ambitioner.
Hvad får I ud af kurset?
Få indsigt i den grønne omstilling og bliv klogere på, hvordan I kan imødekomme krav fra lovgivning og kunder.
Værktøjer til ESG og klimaregnskaber, så I kan kortlægge virksomhedens bæredygtighedsdata.
Identificér de vigtigste indsatsområder for bæredygtig udvikling.
Skab engagement og implementér succesfulde forandringer i organisationen.
Stå stærkt på markedet ved at integrere bæredygtighed i jeres strategi.
Målgruppe
Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere, der arbejder med eller har ansvar for virksomhedens strategi, bæredygtighed, forretningsudvikling eller drift.
Kursets indhold
Vi sammensætter kurset ud fra jeres specifikke behov og ambitioner. Nedenfor er nogle eksempler på emner, vi kan arbejde med:
1. Bæredygtighedsstrategi og handleplaner
Lær at udvikle strategier og handlingsplaner for jeres virksomhed med fokus på at integrere bæredygtighed i alle aspekter af jeres drift. Herunder at definere målbare mål og skabe et roadmap for den grønne omstilling.
2. Klimaregnskaber og ESG-rapportering
Få indblik i, hvordan I kan indsamle og rapportere data om jeres klimapåvirkning. Vi gennemgår indhold til klimaregnskaber og rapporterer i henhold til ESG-standarder, så I kan dokumentere og kommunikere jeres bæredygtighedsindsats.
3. Værdiskabende bæredygtighed
Lær hvordan bæredygtighed kan skabe øget værdi for både virksomhed og samfund. Fokus er på at koble bæredygtighed med jeres kerneforretning for at styrke kundetilfredshed, medarbejderloyalitet og virksomhedens omdømme.
4. Bæredygtighed i værdikæden
Lær at analysere og forbedre jeres bæredygtighedsaftryk i hele jeres værdikæde. Vi ser på, hvordan I kan samarbejde med leverandører, reducere spild og sikre ansvarlige indkøbsstrategier, der understøtter jeres bæredygtighedsmål.
5. Medarbejderengagement og kulturændring
Skab en bæredygtighedskultur og inddrag jeres medarbejdere i den grønne omstilling. Vi giver jer værktøjer til at engagere og uddanne medarbejdere, så de aktivt bidrager til virksomhedens bæredygtighedsinitiativer og styrker implementeringen af jeres strategier.
Få skræddersyet et kursus i dag
Vi tilbyder fuld fleksibilitet på dette kursus. Det betyder, at kurset tilrettelægges med udgangspunkt i netop jeres virksomheds produkter, services og strategiske mål. Vi kombinerer teori og praksis, så I kan omsætte den nye viden direkte til konkrete initiativer i jeres virksomhed.
Varighed: Kursets varighed afhænger af emner og behov
Pris: efter aftale
Afholdelsessted: Kurset kan afholdes hos jer eller på Aalborg Handelsskole.
Gør jeres virksomhed klar til fremtiden – book et kursus i bæredygtig business allerede i dag.
Ønsker I mere viden om mulighederne for et skræddersyet kursus, så kontakt vores virksomhedskonsulent.