Verdensmål og deres delmål
I faget International Økonomi har vores HHX-elever undersøgt de 17 verdensmål med fokus på deres delmål og målbarhed. Eleverne har i grupper undersøgt et konkret verdensmål for at identificere, hvad målet overordnet omhandler inkl. delmål samt hvilke kriterier, der er opstillet for opfyldelse af målet.
Eleverne har efterfølgende præsenteret deres arbejde for resten af klassen og kommet med en vurdering af, hvordan man konkret kan arbejde med de enkelte mål ud fra FN’s indikatorer for målopfyldelse. Elevernes præsentationer var grundlag for en klassediskussion af målbarheden af de enkelte verdensmål.
Formålet med øvelsen er, at eleverne bliver bevidste om de mange nuancer og mål, de overordnede verdensmål rummer, og hvordan man som økonom kan arbejde med vurdering af målopfyldelse.