To catch the plastic – act like the plastic

I engelsk-undervisningen på EUD/EUX-grundforløbet arbejder vi med flere forskellige verdensmål. Her udforsker og diskuterer vi bl.a.  verdensmål 13 (Life Below Water), 14 (Climate Action) og 8 (Decent Work and Economic Growth)
  • ”To catch the plastic – act like the plastic”

Sådan lyder mantraet i non-profit organisationen Ocean Clean-up, som vi arbejder med i engelsk-undervisningen på EUD/EUX-grundforløbet. I arbejdet med verdensmål nr. 13 (Life Below Water) udforskes og diskuteres organisationen Ocean Clean-up’s arbejde med at fjerne plastik i især Stillehavet før det bliver til det farlige mikro-plastik.

Skuespilleren Leonardo DiCaprio er UN Messenger of Peace og for elever på EUX-grundforløbet analyseres hans tale til FN i anledning af Earth Day 2016. Eleverne præsenteres også for Cli-fi-genren (Climate Fiction). På den måde får vi - samtidig med arbejdet med verdensmål nr. 14 (Climate Action) – analyse-delmål fra bekendtgørelsen integreret. 

I den erhvervsmæssige del af undervisningen, ser vi på organisationen Parley’s samarbejde med Adidas, hvor genbrugsplast bruges i Parley-kollektionen, som tæller alt fra sports- og badetøj, håndklæder – og selvfølgelig sko. Måske går du rundt i genbrugsplast uden at være bevidst om det?

Som fortsættelse af den erhvervsmæssige dimension arbejdes med verdensmål nr.  8 (Decent Work and Economic Growth), hvor ord som “Business Ethics”, ”Human Rights” og ”Code of Conduct” indtager klasselokalet. Eleverne udarbejder en ”Company Profile” af en selvvalgt virksomhed, hvor bl.a. virksomhedens CSR (Corporate Social Responsibility) og bæredygtighed behandles som emner.

Arbejdet med verdensmålene er med til at danne eleverne og give dem en forståelse for, at verdensmålene også er vigtige for erhvervslivet og dermed dem selv i deres fremtidige jobs, samt at de som forbrugere - ved at foretage miljø-rigtige og -bevidste valg - kan påvirke eksempelvis emballage og produktudvikling og dermed hvilke varer, der findes i butikkerne – såvel de fysiske som webshops.

Materialet i undervisningen er fx artikler, taler, noveller, videoer, hjemmesider og diverse klasseaktiviteter som fx fremlæggelser i grupper, Kahoots og Socratives – og alt materialet ligger elektronisk.