Toggle navigation

Over 40 virksomheder deltager i jobdating på Aalborg Handelsskole

30. januar 2024
Jobdating_-_Thumbnail


I morgen deltager mere end 40 virksomheder i Aalborg Handelsskoles jobdating-arrangement. Her kan virksomhederne møde over 100 motiverede elever, der alle søger læreplads inden for enten kontor, handel eller detail. I år er det HK’s forbundsformand Anja C. Jensen, der åbner arrangementet kl. 13.00. 
 

- Vores Jobdating giver elever og virksomheder en unik mulighed for at se hinanden an. Her kan de mødes ansigt til ansigt til en uformel snak om karriereveje og -muligheder. Det er en god måde at lære hinanden at kende og finde de bedste match, siger Jørn Dahl, der er rektor for EUX Gymnasiet og EUD Business på Aalborg Handelsskole.
 
For eleverne er arrangementet en god mulighed for at få et indblik i forskellige brancher og virksomheder og for at netværke med potentielle arbejdsgivere.
 
- Inden dagen har eleverne forberedt sig. De har udformet et CV, lavet spørgsmål og indhentet viden om virksomhederne. Skolens erhvervs- og lærepladskonsulenter har samtidig klædt eleverne på med tips og tricks, så alle elever har gode forudsætninger for at møde velforberedte, fortæller Jørn Dahl og fortsætter:
- For eleverne betyder arrangementet rigtig meget og det giver dem stor værdi. Både ift. at turde byde sig til, og samtidig er det med til at åbne øjnene for nye brancher og virksomheder, som de måske ikke kendte på forhånd, slutter Jørn Dahl.
 
Jobdating-arrangementerne har vist sig at være en stor succes – ikke kun blandt eleverne - men også hos virksomhederne. Det giver mulighed for at møde eleverne i et miljø, hvor de føler sig trygge, og dermed en bedre indsigt i deres personlighed og kompetencer. Samtidig åbner jobdating op for muligheden for at møde en bredere skare af elever – herunder også elever, som virksomhederne normalt ikke ville kalde til samtale. Dermed kan virksomhederne opdage skjulte talenter, som ellers kunne være overset ved en mere traditionel elevsøgning.
 
Til sommer afslutter mange af vores elever deres grundforløb/studieår og er dermed klar til en læreplads inden for kontor, handel eller detail. Arrangementet er derfor oplagt til allerede nu at få styr på, hvor læretiden skal foregå. 
 
Sted: 
Onsdag d. 31. januar kl. 13.00 – 16.00
Aalborg Handelsskole, Strandvejen 25, 9000 Aalborg

Læs alle nyheder fra Aalborg Handelsskole

07 / 04 / 2025

Handelsgymnasiets ledelse skiftes ud for en dag. Elever overtager rektorrollerne

Alt for få unge ser sig selv i fremtidens lederstillinger. Det viser flere unde...

LÆS MERE
31 / 03 / 2025

Aalborg Handelsskole blandt Danmarks bedste til virksomhedssamarbejde

Ny analyse foretaget af SMVdanmark: Aalborg Handelsskole er bedst i Nordjylland...

LÆS MERE
14 / 03 / 2025

Aalborg Handelsskole sælger Langagervej efter 50 år – en ny æra begynder

Aalborg Handelsskole har netop solgt sin afdeling på Langagervej 16 i Aalborg Ø...

LÆS MERE
25 / 02 / 2025

Nyt talenthold med fokus på Bitcoin og kryptovaluta

Er Bitcoin fremtidens penge eller ren gambling? På Aalborg Handelsgymnasium i T...

LÆS MERE
12 / 12 / 2024

Seks elever fra Aalborg Handelsskole modtager legat fra HTS Fonden

Tre elever fra Handelsgymnasiet og tre elever fra EUX Gymnasiet har netop modta...

LÆS MERE

Kontakt os

Kontakt Aalborg Handelsskole

Kontakt Aalborg Handelsskole på vores hovednummer tlf. 9936 4600 eller tag dire...

LÆS MERE