Toggle navigation

Swipe med omtanke – elever skal lære om god digital adfærd

5. december 2023
_A7A2846


Selvom de unge i dag har fuldstændig styr på digitale begreber som like, swipe, hashtag, meme osv., så er det også vigtigt, at de forstår betydningen af online adfærd og sikkerhed. På Handelsgymnasiet i Turøgade får eleverne nu mulighed for at blive klogere på digital dannelse. Alle 1.g-elever inviteres onsdag d. 6. december til en spændende temadag under overskriften ’Hvad er hensigtsmæssig digital adfærd som elev?’

- I en verden, hvor hvert swipe og klik er med til at forme os, er det vigtigt, at de unge behersker digital dannelse. Det handler om at vide, hvordan man opfører sig smart og sikkert på nettet, både i skolen og derhjemme. For de valg, vi laver online i dag, sætter spor for fremtiden, fortæller direktør for Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen.

På temadagen vil eleverne blive præsenteret for tre oplæg med fokus på psykologi, jura og teknik.

Ud fra et psykologisk perspektiv vil eleverne lære om de udfordringer, som eleverne kan støde på, når de skal lære digitalt. Herunder hvad man som elev selv kan gøre for at lykkes med sin læring.

Under den juriske del vil eleverne få indblik i de regler, der findes – hvad må man og hvad må man ikke gøre på nettet. Og hvordan har etiske og moralske værdier betydning for juraen.

Sidst men ikke mindst bliver der også kigget på den tekniske del. Hvordan og hvorfor designer medievirksomheder som fx TikTok deres platforme til at fange og fastholde brugernes opmærksomhed. Og hvilke digitale aftryk sætter eleverne hver dag?

Oplæggene vil uden tvivl komme til at give stof til eftertanke. Efter oplæggene skal eleverne arbejde gruppevis, hvor de skal producere en film, der sætter fokus på gode og dårlige eksempler på digital adfærd. Som afslutning på temadagen kåres de bedste film.

Læs alle nyheder fra Aalborg Handelsskole

11 / 05 / 2022

Praktik i udlandet (PIU) skifter navn til Oplæring i udlandet

Hvert år drager flere elever fra Aalborg Handelsskole til en virksomhed i udlan...

LÆS MERE

Kontakt os

Kontakt Aalborg Handelsskole

Kontakt Aalborg Handelsskole på vores hovednummer tlf. 9936 4600 eller tag dire...

LÆS MERE