Toggle navigation
Læreplads og hovedforløb

Læreplads og hovedforløb

Er du kontor-, handels- eller butikselev? Følg dine valgfag eller OPU-forløb online.

Valgfag på kontorspecialerne
Se kurser / forløb
Valgfag på handelsspecialerne
Se kurser / forløb
Valgfag på butiksspecialerne
Se kurser / forløb

Alle online valgfag og OPU-forløb

Valgfag på kontorspecialerne
Valgfag på handelsspecialerne
Valgfag på butiksspecialerne
Oplæring i udlandet (OPU)

Online forløb målrettet dig i lære

Er du i lære inden for kontor, handels- eller butiksbranchen, så har vi en række online tilbud, der kan være relevante for dig.

Tag dine valgfag online på hovedforløbet

Når du er i lære inden for kontor-, handels- eller butiksspecialerne skal du løbende deltage i en række skoleophold og valgfag. Flere af disse valgfag udbyder vi online, og uanset hvilken skole du er tilknyttet, har du mulighed for at følge disse valgfag.

Via valgfag kan du specialisere dig inden for bestemte områder. Valget af fag foregår ofte i samarbejde med din virksomhed, så du får valgt fag, der tager udgangspunkt i dine arbejdsopgaver. Med valgfagene kan du selv være med til at tone din uddannelse, så du opnår ekspertise inden for de områder, du finder mest interessant.

Når du følger vores valgfag online er du uafhængig af tid og sted. Det betyder, at du kan lære i dit eget tempo, og du får mulighed for at strukturere din hverdag på bedst mulig vis.

Følg undervisningen online på dit OPU-ophold

Er du klar på at arbejde i udlandet og opleve andre virksomhedskulturer? Med Oplæring i udlandet (OPU) tager du din elevuddannelse i en virksomhed i udlandet.

Når du deltager i oplæring i udlandet gennem OPU-ordningen, skal du stadig opfylde visse skoleforpligtelser. Hos Aalborg Handelsskole kan du følge disse forløb online. Dette åbner op for endnu større fleksibilitet i din hverdag, da du kan tilpasse undervisningen efter dit behov.

Via vores online forløb kan du tilrettelægge og strukturere dine skoleaktiviteter, så de passer ind i din oplæringsperiode i udlandet. En af fordelene ved online undervisning er, at du kan deltage i skoleforløbene uden at skulle bruge tid og ressourcer på at rejse hjem. Du kan følge undervisningen fra udlandet og undgå unødvendig rejsetid. Dette sparer dig både tid og penge, som du i stedet kan investere i at få mest muligt ud af din oplæring og udforske den nye kultur og arbejdsmiljø, du er en del af.

Vores online undervisningstilbud sikrer, at du stadig får den nødvendige vejledning, feedback og interaktion med undervisere og medstuderende.

Kontakt os
Helle Jensen
Helle Jensen
Uddannelsessekretær

FAQ om online valgfag

Få svar på en række spørgsmål om vores online valgfag på hovedforløbet inden for brancherne kontor, handel og detail.

Ved undervisningens start modtager du et login til undervisningsportalen og til et inter­aktivt undervisningsmateriale. Du modtager endvidere et login til skolens netværk, hvor du kan downloade en version af Microsoft Office, som du kan anvende i kursusperioden.

I onlineklas­sen ligger en nøje vejledning i valgfagets gennem­førelse og af valgfagets mål/indhold. Du kan herefter påbegynde valgfaget på den aftalte dato. Undervisningsmaterialet ligger på undervisningsportalen, som du arbejder i online. Der ligger forskellige instruktioner på portalen, som viser, hvorledes du anvender portalen og materialet, samt hvorledes kommunikationen med instruktøren foregår. Der ligger endvidere en undervisningsplan, som er styrende for dit forløb.

Kommunikationen med in­struktøren foregår udelukkende via portalens faciliteter, hvor du kan stille spørgsmål og få svar, og hvor du kan sende løste opgaver og få dem rettede tilbage. Du kan som hovedregel påregne svar på spørgsmål inden for 24 timer på hverdage. Afleveringsopgaver får du retur med kommentarer inden for 2 hverdage.


Du skal have en uddannelsesaftale eller være EUV1 elev.

Du tilmelder dig via et link på de enkelte valgfag.

Hvis du normalt er tilknyttet en anden skole, skal de rent teknisk ”udlåne” dig til Aalborg Handelsskole. Du bedes derfor også kontakte den skole, som du er tilknyttet. Hvis du har spørgsmål, så kontakt os gerne. 


Du opnår det samme niveau ved fjernundervisning som ved alm. holdundervisning.


Som udgangspunkt findes alle bøger og undervisningsmateriale online via vores webbaserede læringsportal. Når du begynder på et forløb, får du adgang til det materiale, der er relevant for dit fag. Du har med andre ord adgang til alle materialer døgnet rundt, og kan derfor læse og løse opgaver, når det passer dig.

Har du spørgsmål til undervisningen, kan du få individuel support fra vores dygtige undervisere, der alle har stor erfaring i at undervise online. Via et virtuel kursusrum kan du stille spørgsmål og sende løste opgaver. Her kan du også løbende følge med i, hvor meget af faget, du har gennemført.

På læringsportalen finder du også forskellige instruktioner som viser, hvordan du anvender portalen og undervisningsmaterialet.


Du behøver ikke at være computerekspert for at følge et fjernundervisningsforløb. Som udgangspunkt forventes det dog, at du har grundlæggende kendskab til din computer og til Office-pakken samt en god internetforbindelse.

Vores online læringsportal er let at arbejde i, og her får du direkte adgang til al undervisningsmateriale og information. Det er muligt at logge på via både PC, Mac, tablets og smartphones – undervisningen kræver dog, at du kan logge på fra en PC eller Mac.

Når du deltager i et fjernundervisningsforløb får du et login til læringsportalen. Skal du bruge et bestemt program i forbindelse med undervisningen stiller vi det til rådighed - enten i en online udgave eller med mulighed for at downloade en version. 

På onlineforløb skal du deltage i online møder/fremlæggelser. Her er det vigtigt, at du har adgang til webcam og headset med mikrofon, så vi kan se og høre hinanden.

Har du tekniske spørgsmål eller oplever du problemer, så hjælper vi dig gerne.


Med uddannelsesaftale er det gratis.


Ja, virksomheden får lønrefusion efter gældende takster fx kr. 4.110, - for en 2. års elev pr. uge under 25 år.
 
Lønrefusionen udbetales automatisk fra AUB. 


Nej, men du får en karakter til dit uddannelsesbevis.