Merkantilt full-service koncept
Et projekt, der har fokus på at sikre opkvalificering af medarbejdere i små og mellemstore virksomheder via AMU-kurser.
Projektperiode
1. september 2024 – 31. august 2027
Projektpartnere
TietgenSkolen (projektholder), Aalborg Handelsskole, Aarhus Business College og Roskilde Handelsskole.
Projektbudget
3.750.000 kr.
Børne- og Undervisningsministeriet 100%
Egenfinansiering 0%
Børne- og Undervisningsministeriet 100%
Egenfinansiering 0%
Projektmål og målgruppe
Det er projektets formål at udvikle et merkantilt full-service koncept, så erhvervsskoler bedre kan understøtte små og mellemstore virksomheder i at sikre opkvalificering og kompetenceudvikling af deres medarbejdere via AMU-kurser. Konceptets fokus vil være på udredning, vejledning og rådgivning, der spænder over behovsafdækning, kursusvalg, planlægning, tilmelding, søgning af VEU-godtgørelse samt viden om kompetencefonde og andre støttemuligheder. Målsætningen er, at et fuldt integreret og kompatibelt merkantilt full-service koncept fra erhvervsskolernes side vil lette virksomhedernes vej til opkvalificering og dermed på sigt styrke deres udviklingsproces og konkurrenceevne.
Projektets målgruppe er små og mellemstore virksomheder.
Projektets målgruppe er små og mellemstore virksomheder.
Projektaktiviteter
Udvikling af koncept, der tilbyder små og mellemstore virksomheder praktisk assistance ift. at sikre den rette opkvalificering og kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Dette vil inkludere behovsafdækning, kursusvalg, planlægning, tilmelding, søgning af VEU-godtgørelse samt viden om kompetencefonde og andre støttemuligheder.
Feedback, justering og evaluering, der skal sikre forankring af konceptet på de deltagende skoler samt andre erhvervsskoler, der udbyder AMU-kurser.
Feedback, justering og evaluering, der skal sikre forankring af konceptet på de deltagende skoler samt andre erhvervsskoler, der udbyder AMU-kurser.