Jobshadowing i Nashville 2025
I uge 42 2025 var jeg på job shadowing i Maury County, Nashville, USA. Efter at have trukket gevaldigt på mit amerikanske netværk kom opholdet endelig i stand, og jeg besøgte tre forskellige high schools beliggende i den centrale del af sydstaten Tennessee.
Hverdagen på en amerikansk high school
De to første dage fulgte jeg to engelsklærere på Columbia Central. I USA har lærerne deres eget klasselokale, og eleverne går dermed fra lokale til lokale mellem lektionerne. Lokalerne er derfor også lærerens kontor, og de er hyggeligt indrettet med bøger, papirer, lænestol, billeder og måske en kaffemaskine og et køleskab. Der var ’homecoming week’, mens jeg var der, og derfor foregik der en masse aktiviteter for eleverne. Bl.a. så jeg en slags høvdingeboldturnering mellem lærere og elever. Der var konstant meddelelser i skolens højtalersystem, små aktiviteter, salg af snacks i en bod, og der var samlinger for at gejle eleverne op til de forskellige begivenheder, som ud over amerikansk fodbold indbefattede en parade og kåring af årets ’homecoming queen’.
Battle Creek High School lod mig onsdag og torsdag følge mange forskellige fag, herunder en lektion i sygepleje, hvor eleverne mødte i uniform og lærte om benbrud. I USA går alle elever i high school, som er en enhedsskole, der rummer både akademiske og praktiske fag. Der er skolepligt, til man er fyldt 18 år, og først derefter vælger man sin egen vej. Skolen ligger i et velhavende område med mange elever, der ønsker en boglig uddannelse, og skolen har derfor mange forskellige muligheder for dygtige elever: Honors Classes, Advanced Performance og Dual Enrollment, som kan være med til at afkorte college-tiden. For nogle elever kan det være afgørende, fordi de så kan spare skolepenge og komme hurtigere igennem uddannelsessystemet.
Fredag underviste jeg selv på Spring Hill High School, da læreren havde bedt mig om at holde oplæg om Danmark for alle hendes elever. Det blev et overblik over fakta, styreform, historie og økonomi krydret med fun facts. Jeg var på hele dagen, og eleverne var interesserede og spørgelystne, og jeg fik megen positiv respons. Læreren oplyste mig undervejs om skolens forskellige muligheder for at hjælpe fattige elever. Flere elever fik gratis morgenmad og frokost på skolen, og ligeledes kunne de få mad med hjem til weekender og ferier. Skolen kunne også hjælpe med tøj til de elever, der ikke selv havde mulighed for at købe noget.

Forskelle og ligheder mellem Danmark og USA
En af de største forskelle på DK og USA er helt klart, at eleverne er under meget mere voksenkontrol i USA. Al elevernes tid er skemalagt til punkt og prikke. Der er ikke møbler til gruppearbejde eller pauser. Det er kolde, bare gange med klasselokaler side om side. Fritidsaktiviteter forgår i klubber på skolen før eller efter skoletid, men i selve skoletiden skal eleverne blot gå fra en aktivitet til en anden. Lærerne holder øje med eleverne i alle situationer, inkl. under den korte frokostpause, og man skal have skriftlig tilladelse til at forlade det i øvrigt låste klasselokale for f.eks. at gå på toilettet. Eleverne må ikke forlade skolen i løbet af dagen, heller ikke for at spise deres mad udenfor, og når skoletiden ophører, frigives eleverne i hold afhængig af deres transportform hjem.
Overordnet set er mange ting lig undervisningen i gymnasieskolen i Danmark, især den gode relation mellem lærere og elever, og meget af det faglige indhold er også det samme. Den mest markante forskel er den langt større volumen af analog undervisning i løbet af en skoledag. Der er fysiske grundbøger, som bliver brugt på samtlige skoler. Lærerne kan vælge fra censurerede lister over godkendte bøger, noget vi jo slet ikke er vant til i Danmark. Man må f.eks. ikke bruge Dræb ikke en sangfugl i undervisningen, da den indeholder racistiske ord, selvom romanen tydeligt har et budskab om lighed.

Sikkerhed på amerikanske skoler
For overhovedet at komme ind på en skole skal man først igennem adgangskontrol – enten forbi dørvagter, igennem sluser eller ved at vise sit ID. Det er tydeligt, at sikkerhed fylder meget, og på samtlige skoler gik der bevæbnede politifolk rundt for at passe på eleverne.
Sightseeing
Der blev også tid til sightseeing, og jeg var besøgte blandt andet en tidligere bomuldsplantage og fik lejlighed til at se datidens meget forskellige levevilkår for henholdsvis plantageejere og slaver. Tennessee er desuden fyldt med museer og mindesmærker, som fortæller om Den Amerikanske Borgerkrig. Jeg var også på vandreture med min amerikanske veninde, hvor vi fik set nogle af Tennessees smukke vandfald, ligesom vi handlede med flere af de lokale Amish-bønder.