Bemærk at vi har opstart på ALLE fjernundervisningshold - uanset antal tilmeldte.
I faget virksomhedsøkonomi på A-niveau lærer du at klarlægge og behandle de økonomiske udfordringer, der knytter sig til en virksomheds økonomiske forhold, og at se på hvilke forhold der har betydning for en virksomheds økonomi.
Du får undervisning inden for følgende emneområder:
Virksomhed i vækst
CSR
Virksomhedsanalyse
Der inddrages supplerende stof i undervisningen.
Undervisningen veksler mellem forskellige skriftlige og mundtlige arbejdsformer.
I virksomhedsøkonomi på A-niveau er der en del skriftligt arbejde.
IT, elektroniske kommunikationsplatforme og internet indgår som fagligt og pædagogisk værktøj.
Eksamen består af en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den mundtlige eksamen kan du tage enten online eller ved fysisk fremmøde på Aalborg Handelsskole. Den skriftlige eksamen foregår altid ved fysisk fremmøde på Aalborg Handelsskole.
Den skriftlige prøve foregår på grundlag af en centralt stillet opgave. Prøven varer 5 timer.
Den mundtlige prøve består af et ukendt tekstmateriale med tilhørende spørgsmål. Eksamen varer ca. 30 minutter og har ca. 30 minutters forberedelsestid.
Der er kun eksamen i dette fag til sommer- og vintertermin.
Du skal påregne at skulle bruge 335 timer for fagets fulde varighed og påregne 125 timer for løft i niveau.
Det konkrete timeantal kan dog variere afhængig din baggrund og hvor hurtig du er til at sætte dig ind i faget.
For at deltage på enkeltfaget virksomhedsøkonomi A skal du have afsluttet faget på B-niveau.