Toggle navigation
Handelsgymnasiet

Handelsgymnasiet

HHX - 3-årig gymnasial uddannelse Søg optagelse

Matematik A – bliv skarp på tal, data og logik

_54A2073_fullres-9
Hvordan kan man forudsige udviklingen i en virksomhed? Hvordan regner man ud, om en investering kan betale sig? Og hvordan bruger man matematik til at forstå verden omkring os?
I Matematik A arbejder du med matematik på et højere niveau, hvor du både styrker dine regnefærdigheder og lærer at tænke logisk og analytisk. Det handler ikke kun om tal – men om at kunne bruge matematik til at løse virkelige problemer.

Du kommer til at arbejde med emner som funktioner, statistik, sandsynlighed og økonomiske modeller. Det betyder, at du fx kan analysere udviklingen i en virksomhed, forstå data fra undersøgelser eller regne på, hvordan noget ændrer sig over tid.

Du arbejder også med statistik og data, hvor du lærer at analysere og vurdere information. Det er en vigtig kompetence i en verden fyldt med grafer, undersøgelser og tal, som du skal kunne gennemskue og bruge kritisk. F. eks. er aktieinvestering koblet til matematiske modeller, og når man deler kunder op i grupper (segmenter), bruger man fx statistik og analyser til at finde ud af, hvilke kunder der ligner hinanden, og hvordan man bedst kan sælge til dem.

Undervisningen er ofte koblet til virkelige problemstillinger. Du kan fx komme til at arbejde med data fra virksomheder eller samfundsforhold og bruge matematik til at finde svar og træffe beslutninger – ligesom man gør i erhvervslivet.

Matematik A styrker din evne til at tænke logisk, arbejde struktureret og løse komplekse problemer. Det er et fag, der åbner mange muligheder – især hvis du er interesseret i business, økonomi, analyse eller videregående uddannelser, hvor matematik spiller en vigtig rolle.