Toggle navigation

Aalborg Handelsskole sælger Langagervej efter 50 år – en ny æra begynder

14. marts 2025
Langagervej_web


Aalborg Handelsskole har netop solgt sin afdeling på Langagervej 16 i Aalborg Øst til A. Enggaard A/S. Salget markerer afslutningen på en æra, men også begyndelsen på en ny, spændende udvikling for skolen og de merkantile uddannelser i Aalborg.

Midlerne fra salget vil blive investeret i nye uddannelsesinitiativer – primært på skolens adresse i Saxogade, hvor der skal skabes et nyt og stærkere ungemiljø. Her etableres innovative læringsmiljøer med merkantile værksteder og laboratorier, der blandt andet skal komme de nuværende HHX-elever til gavn samt understøtte den kommende EPX-uddannelse. 

- Salget af Langagervej er en strategisk beslutning, der giver os mulighed for at tænke nyt og styrke vores uddannelsestilbud. Vi ønsker at skabe endnu stærkere ungemiljøer, hvor teori og praksis mødes i innovative rammer, fortæller Rikke Christoffersen, der er direktør for Aalborg Handelsskole.

Skolen vil fortsat have enkelte aktiviteter på Langagervej frem til august 2026.
 
Langagervej fra 1970'erne og til i dag
Bygningen på Langagervej blev opført til Aalborg Handelsskole i begyndelsen af 1970’erne og officielt indviet i maj 1975. Gennem årene har afdelingen bl.a. huset handelsgymnasium, erhvervsuddannelser inden for kontor, handel og detail samt kursusaktiviteter og skoleoplæring.

- Langagervej har været et vigtigt kapitel i Aalborg Handelsskoles historie. Bygningen blev oprindeligt skabt med inspiration fra Sverige og designet med moderne pædagogiske principper, som for eksempel gruppefaciliteter, auditorium og et stort aulaområde, fortæller Rikke Christoffersen.
Afdelingen blev senest udvidet i 2004-2005 med en tilbygning på 3.800 kvadratmeter for at imødekomme et stigende antal elever og kursister. Udvidelsen inkluderede et Åbent Læringscenter og nye kursusfaciliteter, der understøttede fleksible undervisningsformer.

Med salget af Langagervej er der nu mulighed for at videreudvikle uddannelsesmiljøet på skolens øvrige adresser. 

- Vi ser frem til at udvikle en ny generation af læringsmiljøer, hvor vores elever får mulighed for at eksperimentere, samarbejde og lære på nye måder, der ruster dem endnu bedre til fremtidens erhvervsliv, slutter Rikke Christoffersen.

Læs alle nyheder fra Aalborg Handelsskole

07 / 04 / 2025

Handelsgymnasiets ledelse skiftes ud for en dag. Elever overtager rektorrollerne

Alt for få unge ser sig selv i fremtidens lederstillinger. Det viser flere unde...

LÆS MERE
31 / 03 / 2025

Aalborg Handelsskole blandt Danmarks bedste til virksomhedssamarbejde

Ny analyse foretaget af SMVdanmark: Aalborg Handelsskole er bedst i Nordjylland...

LÆS MERE
14 / 03 / 2025

Aalborg Handelsskole sælger Langagervej efter 50 år – en ny æra begynder

Aalborg Handelsskole har netop solgt sin afdeling på Langagervej 16 i Aalborg Ø...

LÆS MERE
25 / 02 / 2025

Nyt talenthold med fokus på Bitcoin og kryptovaluta

Er Bitcoin fremtidens penge eller ren gambling? På Aalborg Handelsgymnasium i T...

LÆS MERE
12 / 12 / 2024

Seks elever fra Aalborg Handelsskole modtager legat fra HTS Fonden

Tre elever fra Handelsgymnasiet og tre elever fra EUX Gymnasiet har netop modta...

LÆS MERE

Kontakt os

Kontakt Aalborg Handelsskole

Kontakt Aalborg Handelsskole på vores hovednummer tlf. 9936 4600 eller tag dire...

LÆS MERE