Escape room - kontoruddannelsen
Et projekt, der via et fysisk escape room bygget op omkring kontoruddannelsen, skal gøre elever nysgerrige på uddannelsesretningen og dermed på sigt øge antallet af lærepladsaftaler.
Projektperiode
1. januar 2024 -31. december 2025
Projektpartnere
Aalborg Handelsskole (projektholder), EUC Nord, EUC Nordvest og Frederikshavn Handelsskole.
Projektbudget
800.000 kr.
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 100%
Egenfinansiering 0%
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 100%
Egenfinansiering 0%
Projektmål og målgruppe
Det er projektets formål at øge unges kendskab til kontoruddannelsen og dermed gøre op med deres forestilling om, at det ofte er et kedeligt, ensformigt og gammeldags job. Projektet vil udvikle et mobilt escape room, der på 10-15 minutter skal gøre eleverne nysgerrige på kontoruddannelsen og få dem til efterfølgende at søge mere viden om de forskellige specialer. Eleverne skal i det mobile escape room samarbejde i små hold om at løse en mission bestående af 5-6 analoge og digitale gåder og opgaver. Der skal være fokus på, at det bliver en god, sjov og mindeværdig oplevelse, der pirrer elevernes nysgerrighed og i sidste ende resulterer i flere lærepladsaftaler. Både udvikling og konstruktion foretages i samarbejde med en af landets førende eksperter i oplevelseskoncepter.
Projektets primære målgruppe er elever på GF2 og studieår samt øvrige unge, der deltager i brobygning, uddannelsesmesser og Åbent Hus.
Projektets primære målgruppe er elever på GF2 og studieår samt øvrige unge, der deltager i brobygning, uddannelsesmesser og Åbent Hus.
Projektaktiviteter
- Udvikling, test og justering af et mobilt escape room, der skal bygges op omkring kontoruddannelsens elementer.
- Det mobile escape room tages i brug ved forskellige arrangementer og events for målgrupperne. Evalueringer indsamles løbende.
- Evalueringer gennemgås, og herefter videndeles med andre skoler samt generelt via sociale medier, hjemmesider og i relevante fora såsom netværksmøder på erhvervsskoleomådet.