Efter kurset kan du på egen hånd designe, udarbejde og teste en RPA, ud fra et procesdiagram eller en værdistrømsanalyse. Du opnår forståelse for grundlæggende programmeringsprincipper og metoder inden for RPA.
Udvikling af administrative processer med RPA
Kursusinformation
Det lærer du
- Udvikle og vedligeholde en simpel RPA-løsning, der automatiserer en administrativ proces.
- Forstå grundlæggende programmeringsprincipper og anvende dem i praksis.
- Analysere procesdiagrammer og værdistrømsanalyser for at identificere automatiseringsmuligheder.
- Anvende værktøjer som Microsoft Power Automate til at strømline arbejdsprocesser.
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte administrative medarbejdere, der skal i gang med eller arbejder med digitalisering og automatisering af administrative opgaver og processer ved hjælp af RPA/softwarerobotter. Det anbefales, at deltageren har gennemført kurserne "Introduktion til RPA i administrative funktioner" samt "Afdækning af administrative processer til RPA" eller har tilsvarende kvalifikationer.
Beskrivelse:
Deltageren kan udvikle og vedligeholde en RPA (Robotic Process Automation), der løser en administrativ proces i en virksomhed. Deltageren opnår forståelse af logikken der ligger bag basal programmering, så deltageren efterfølgende kan analysere et rutediagram eller en værdistrømsanalyse, og skabe en velfungerende RPA i en virksomhed.