Toggle navigation
Administration-1920x315

Erhvervsuddannelse for voksne over 25 år (EUV)

Erhvervsuddannelse for voksne over 25 år (EUV)

Løbende optag
Vejledning til EUV - Erhvervsuddannelse for voksne
Få vejledning
Pris
Forløbet er SU-berettiget
DKK 0,00

Om forløbet

EUV

EUV-uddannelse for voksne

Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er for dig, der er fyldt 25 år og ønsker at blive faglært. EUV er ikke en særskilt uddannelse, men en måde at tage en erhvervsuddannelse på, hvor der tages højde for den erfaring og viden, du allerede har.

Når du søger ind som voksen, skal du have udarbejdet en realkompetencevurdering (RKV). Her vurderer vi dine tidligere kompetencer fra fx uddannelse, job og kurser. Det er altså det, du har med i bagagen, der afgør, hvordan dit uddannelsesforløb bliver tilrettelagt, og hvor lang tid forløbet varer. 

På Aalborg Handelsskole kan du specialisere dig inden for følgende brancher:

Uddannelsens opbygning, muligheder og krav

 
Som voksen kan du vælge mellem to forskellige erhvervsuddannelser:

  • EUD Business – den hurtige vej til et job inden for butik eller handel. Læs mere om EUD Business.
  • EUX Business – den erhvervsfaglige studentereksamen, hvor du får fag på højere niveauer. Denne uddannelse åbner op for job inden for kontor, handel eller butik. Læs mere om EUX.

EUD Business
Forløbet består af et grundforløb og et hovedforløb, hvor du er elev i en virksomhed i 2 år. Grundforløbet kan vare op til ½ år – afhængigt af din realkompetencevurdering.

EUX Business
Her følger du et grundforløb og et studieforløb efterfulgt af et hovedforløb på 2 år. Den første skoleperiode kan vare op til 1½ år, afhængigt af din tidligere erfaring.
Forløbet starter med en realkompetencevurdering (RKV), hvor din baggrund bliver vurderet og hvor uddannelsen bliver tilpasset dig. Ud over din alder vil vi især se på følgende tre punkter:

  • Har du erhvervserfaring?
  • Er din erhvervserfaring relevant for den uddannelse, du vil tage?
  • Har du uddannelse – ud over grundskolen?
I bekendtgørelserne for hver enkelt erhvervsuddannelse beskrives det, hvilke forudgående uddannelser, AMU-kurser og erhvervserfaring du kan få godskrevet. Selv om du ikke har erhvervserfaring eller tidligere uddannelse skal du stadig have lavet en RKV.
For at tage en erhvervsuddannelse som voksen gennem EUV skal du:
  • være fyldt 25 år
  • have afsluttet folkeskolen eller tilsvarende
  • have bestået afgangsprøven i dansk og matematik med gennemsnit på mindst 02 (medmindre du har en uddannelsesaftale eller mindst 2 års relevant erhvervserfaring og derfor kan starte direkte på hovedforløbet).
  1. Kontakt skolen
  2. Det aftales, hvilken dokumentation, du skal finde frem
  3. Dokumentationen fremsendes via sikker post
Herefter sker følgende
  1. Skolen foretager en realkompetencevurdering på baggrund af dokumentationen og evt. yderligere opklarende spørgsmål, dokumentation eller afprøvning
  2. Skolen udarbejder en uddannelsesplan (EUV-plan), der viser, hvilke uddannelseselementer, du mangler at gennemføre
  3. Uddannelsesplanen anslår tidsforbruget til undervisningen og angiver længden af en eventuel læretid
  4. Som supplement til uddannelsesplanen udarbejdes en følgeskrivelse med begrundelse for godskrivning og vejledning i, hvorledes planen kan igangsættes
  5. Plan og følgeskrivelse sendes til dig
EUV-planen kan udarbejdes både for beskæftigede og for ledige. Er du ledig, er det bedst, at du først aftaler det med dit jobcenter.
Du er altid velkommen til at bede om en vejledningssamtale.
 

Tilmeld dig RKV

Ønsker du at tilmelde dig en realkompetencevurdering, kan du gøre det via vores RKV-forløb >
 
Få hjælp og vejledning
Tina Overvad Skoust Lassen
Tina Overvad Skoust Lassen
Studievejleder
Telefontid: kl. 8.00-10.00
Helle Kluug Borgstrøm
Helle Kluug Borgstrøm
Studievejleder
Telefontid: kl. 8.00-10.00
Mette Nøhr
Mette Nøhr
RKV-vejleder
Træffes man, ons og fredag kl. 10-12