Toggle navigation
< Tilbage

Nordjyske Nyskabere

Nordjyskenyskabere
Brug efteråret på at prøve kræfter med innovation og iværksætteri i en innovationskonkurrence, hvor du arbejder med at skabe værdi - også for dig selv.

Nordjyske Nyskabere er Regionsrådets innovationskonkurrence for unge på de nordjyske ungdomsuddannelser. Konkurrencen styrker deltagernes lyst og evne til at tænke og arbejde innovativt og kreativt i forholdt til at få nye ideer, udvikle dem og forsøge at realisere dem.

Nordjyske Nyskabere handler om at arbejde med ideer, der skaber værdi – både for de deltagende hold og for de mennesker, ideerne berører. Den værdi kan både være økonomisk, samfundsmæssig eller noget helt andet. Alle typer af ideer er velkomne. Fælles for de deltagende idéer er blot, at de skal have potentiale til og en ambition om at kunne realiseres.

Du behøver ikke være en del af en gruppe for at deltage. Vi har god erfaring med at sammensætte grupper ud fra interesser.

Fælles for alle aktiviteter er, at I IKKE får fravær for jeres normale undervising, når I deltager i Nordjyske Nyskabere - aktiviteter.

Hvis I er seje, går I videre i konkurrencen. Herefter følger semifinale og ikke mindst en finale, hvor de bedste hold skal dyste om titlen som årets Nordjyske Nyskabere. I hele perioden arbejder I med jeres idé, videreudvikler og præsenterer for dommerne.

Deltagerne har undervejs mulighed for at få sparring med teamet AHEAD.