Aktuelle kurser og uddannelser

Erhvervsuddannelse for studenter – EUS som hold- og fjernundervisning

Er du student fra STX, HTX eller HF, kan du bygge ovenpå din uddannelse med en målrettet erhvervsuddannelse inden for kontor, handel eller detail (butik). Studenter fra STX, HF og HTX skal have et kort forløb på 5 uger, mens HHX-studenter kan få fuld merit for hele grundforløbet.

Erhvervsuddannelse for studenter (EUS), der i mange år har heddet HG for studenter (HGS) er ideelt, hvis du ønsker en hurtig vej til en erhvervskarriere. Undervejs i forløbet sættes der fokus på både teori og praksis, så du bliver klar til en praktikplads i erhvervslivet. Med en EUS-uddannelse kan du blive kontorelev, butikselev, handelselev m.m., og du vil kunne blive ansat i både private og offentlige virksomheder. 

Fra student til elevplads på kort tid

Normalt tager grundforløbet - den første skoleperiode - på en erhvervsuddannelse mellem ½-2 år, men har du en gymnasial uddannelse har du mulighed for at reducere din skoleperiode.

Er du student fra STX, HF eller HTX er skoleperioden blot 5 uger, og forløbet er SU-berettiget. Herefter kan du få en elevplads i en virksomhed.

Er du HHX-student kan du få merit for hele grundforløbet. Herefter kan du få en elevplads i en virksomhed.

Ved tilmelding til EUS skal du angive hvilken branche, som du ønsker at uddanne dig inden for. På Aalborg Handelsskole kan du vælge mellem retningerne:

  • Kontor (fx administrative opgaver, løn, bogholderi, HR m.m.)
  • Handel (fx salg og indkøb inden for B2B – altså salg mellem virksomheder)
  • Detail /butik (salg og kundeservice i butik og webshops)

Er du i tvivl om, hvilken retning du skal vælge eller ønsker du at vide mere om de enkelte retninger, så kontakt os gerne. 

Tilmeld dig dit EUS-forløb

Er du elev fra HHX kan du søge en elevplads direkte hos en virksomhed. Er du i tvivl kan du altid kontakt vores studievejledere, som vil hjælpe dig i gang. 

Er du elev over 25 år, og har en HHX-uddannelse i bagagen, skal du altid kontakt vores studievejleder.

Selvstudium, klasse- eller fjernundervisning

Vi har tilrettelagt undervisningen, så du har mulighed for både at følge EUS som selvstudium, klasseundervisning eller fjernundervisning. Ved fjernundervisning – EUS online - kan du selv tilrettelægge, hvornår på dagen du ønsker at arbejde med opgaverne. Bor du i nærheden af Aalborg vil klasseundervisning være det mest oplagte valg.

NB. Ved branchen detail (butik) skal det uddannelsesspecifikke fag foregå i tidsrummet kl. 8 – 22 på skoledage. Det skyldes, at du skal logge på SIMU-virksomheder, der har forbindelse til andre skoler. Alle øvrige fag på detail kan du dog tilgå døgnet rundt.

SU-berettiget forløb

EUS-forløbet er SU-berettiget. 

Dit videre forløb efter EUS

Dit forløb afsluttes med en eksamen og grundforløbsprøve.

Når du har gennemført dit forløb modtager du et grundforløbsbevis. Herefter er du klar til en elevplads i en virksomhed. Vores PraktikService hjælper dig gerne med at formidle kontakt til virksomheder, der søger elever.

Find din afdeling