Toggle navigation
Administration-1920x315

Kontoruddannelse - for OPU-elever (online)

Hold

Løbende optag
Kontoruddannelse - Oplæring i Udlandet - fjernundervisning
Fjernundervisning

Om forløbet

Tag dit OPU-forløb online hos os

Der er flere fordele ved at følge kontoruddannelsen online, når du er OPU-elev:

  • Super fleksibelt studiemiljø (du tilrettelægger forløbet efter eget behov)
  • Du behøver ikke at skulle rejse hjem ved hvert skoleforløb
  • En stærk elevuddannelse med kompetente undervisere.
  • Mulighed for personlig kontakt med tilknyttet underviser.

Vores onlineforløb sætter krav til dig

Du skal være opmærksom på, at et fjernundervisningsforløb sætter nogle lidt andre krav til dig, end når du følger et typisk forløb med fysisk tilstedeværelse (som fx klasseundervisning). Et online forløb kan opleves sværere end undervisning på fysiske hold, fordi studierne foregår på egen hånd.

Som online-elev er det en stor fordel, hvis du:
  • kan skabe god forståelse ud fra skriftligt, læst materiale.
  • er god til at strukturere og kan planlægge dit eget forløb ift. øvrige forpligtelser.
  • selv kan tage fat i din underviser og dine medstuderende, såfremt du har behov for hjælp til undervisningsmaterialet og/eller opgaverne.
  • selv kan tage kontakt til skolen og de hjælpetilbud der findes, såfremt du har behov for hjælp, der ikke har med undervisningen at gøre.
Det undervisningsmateriale, som vi gennemgår under hvert modul, er på samme uddannelsesmæssige niveau og ofte det samme som det materiale, der normalt bruges på de faste klasseundervisningshold.

Intro og valg af fag

Som OPU-elev har du mulighed for at præge dit uddannelsesforløb med en række valgfag. På Aalborg Handelsskole har du mulighed for at tage ét skoleophold/fag hver måned.

PeriodeAktivitet
September
  • Modul 1. Virksomhedskommunikation
November
  • Forretningstysk (valgfag)
  • Forretningsengelsk (valgfag)
  • Kvalitet & Service (valgfag)
  • Service & International kulturforståelse (valgfag)
  • International Handel (valgfag)
  • HR & Personaleadministration (valgfag)
  • Likviditetsstyring (valgfag)
  • Løn og lovgivning (valgfag)
  • Økonomi for administration (valgfag)
December
  • Evt. valgfag nr. 2
Januar
  • Modul 2. Datahåndtering
Februar
Marts
  • Modul 3. Optimering af dataprocesser
April
Maj
Juni

Ovenstående fag forpligter alle OPU-elever sig til ved indgåelse af lærepladsaftale. Derudover er der mulighed for at vælge ét yderligere valgfag i december. 

Guide til det praktiske

Få et hurtigt overblik over alt det praktiske i forbindelse med din oplæring i udlandet.

Få et hurtigt overblik >

FAQ om Oplæring i udlandet (OPU)

Ja! Tidligere hed ordningen Praktik i udlandet (PIU), men har nu ændret navn til Oplæring i Udlandet (OPU). Indholdsmæssigt er forløbene dog identiske.
OPU - oplæring i udlandet - giver dig mulighed for at komme på oplæringsophold i udlandet i forbindelse med din erhvervsuddannelse inden for kontor eller detail. Tilbuddet gælder for dig, der går på EUD / EUX eller som har afsluttet din HHX-uddannelse, og ønsker at tage en erhvervsuddannelse inden for kontor/detail.

Som OPU-elev kommer du til at arbejde i en virksomhed. Det betyder, at du både får erhvervserfaring samtidig med at du træner dine sproglige kompetencer.

Hvert år benytter ca. 1.500 elever sig af OPU-ordningen, hvoraf flere kommer fra Aalborg Handelsskole. For mange er det med til at kickstarte en international karriere.
En læreplads i udlandet er oplagt for dig, der gerne vil udvikle dig både fagligt og personligt, og som samtidig ønsker at opleve verden omkring dig. Via OPU kan du få en personlig oplevelse for livet. Du lærer et andet sprog og kultur at kende, og du vil møde en masse nye mennesker.

Samtidig bliver du tilknyttet en virksomhed, hvor du får kolleger og ansvar for egne opgaver. Det giver en god ballast, når du efter endt oplæringsforløb skal søge job i en virksomhed eller måske læse videre.
Et OPU-ophold kan foregå stort set overalt i verden. På Aalborg Handelsskole har vi haft elever i mange forskellige lande. De mest populære er dog Tyskland samt de engelsktalende lande, men også lande som Norge, Spanien, Sverige og Frankrig er populære.
Normalt tager vores elever af sted efter sommerferien, hvor de fleste påbegynder oplæringsopholdet enten d. 1. august eller 1. september.