Toggle navigation
EUX Gymnasiet

EUX Gymnasiet

Den erhvervsfaglige studentereksamen Søg optagelse

Studielivet på EUX Gymnasiet

_A7A8451
På EUX Gymnasiet vil du opleve et stærkt studiemiljø og fællesskab. Her vil din læring være i fokus - alt imens du vil opleve en lang række sociale aktiviteter såsom idrætsdage, fredagscaféer, fester, studieture og meget mere.
På EUX Gymnasiet er det sociale liv en vigtig del. Vi lægger stor vægt på at skabe et studiemiljø, hvor du kan lære og have det sjovt på samme tid. Der bliver løbende lavet arrangementer og aktiviteter – både klassevis og for hele skolen. Skolens arrangementer giver dig mulighed for at skabe gode relationer til dine klassekammerater – og på tværs af klasser.

Ud over den daglige undervisning vil du på EUX Gymnasiet også kunne opleve virksomhedsbesøg, sportsturneringer og fællesarrangementer. Der arrangeres årligt en fodboldturnering på tværs af klasser, og der afholdes jævnligt fredagscaféer med stand-up fra både lokale og landskendte komikere.

Tilbud og aktiviteter

På EUX Gymnasiet har vi en række elevudvalg, som spiller en afgørende rolle i skolens sociale liv. Udvalgene er bl.a. med til at arrangere forskellige aktiviteter såsom idrætsdag, fredagscaféer, virksomhedsoplæg m.m., hvor alle elever er velkomne. Af udvalg findes der fx:

  • Elevråd
  • Festudvalg
  • Gallafestudvalg
Du er velkommen til at komme med ideer og forslag til elevrådene. Ønsker du medindflydelse på skolens aktiviteter, opfordrer vi dig til at tage del i elevrådets arbejde. Det er super spændende og samtidig giver det et godt kammeratskab på tværs af klasser. 
På EUX Gymnasiet er der fuld fokus på det sociale samvær og fællesskab. Derfor afholder vi løbende fredagscaféer med forskellige temaer såsom:
  • Fastelavn
  • Beerpong-turnering
  • FIFA-turnering m.m.
Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser for hvilke temaer, der kan bruges. Til fredagscaféerne kan du hænge ud sammen med klassekammeraterne og indimellem kan du også opleve og deltage i underholdning arrangeret af festudvalget.

Flere gange i løbet af året bliver der lavet større fester. Her skruer vi op for musikken, og indimellem inviteres DJ’s ind til at spille de nyeste hits.

Årets nok største begivenhed er Gallafesten. Denne fest er for de elever, der afslutter skoleforløbet og som er klar til deres læreplads. Her bliver den røde løber fundet frem, og der skrues altid max op for flotte kjoler, jakkesæt og underholdning. Mange elever ankommer desuden til festen i flotte/sjove køretøjer såsom limousiner, veteranbiler, sportsbiler, ladcykler etc.
I dit skema kan der være placeret 1-2 timer til at besøge gymnasiets lektiecafé. Her kan du få hjælp med opgaver, projekter, læsning og lektier. Der er mødepligt til timerne i lektiecaféen. 
Som elev på EUX får du rig mulighed for at lære mere om sprog, andre kulturer og internationale forhold. Du får fx mulighed for at deltage i en obligatorisk studietur. Det foregår typisk på 2. semester, og vil være en tur à 3-5 dages varighed. 

Vores studieture har tidligere gået til europæiske byer som fx Berlin, London, Amsterdam og Barcelona.
_A7A8711