Hovedforløbet på EUD og EUX

Når du har gennemført dit grundforløb og evt. dit studieår, skal du begynde på hovedforløbet. Her arbejder du 2 år som elev i en virksomhed inden for én af brancherne kontor, handel, detail/butik eller event. På hovedforløbet veksler du mellem arbejde i virksomheden og skoleophold.

Hovedforløbet er din sidste del af din EUD/EUX Business-uddannelse. Her bygger du praktisk erfaring på den viden, som du har fået fra grundforløbene/studieåret Elevtiden i en virksomhed vil typisk vare 2 år, og du vil få løn under forløbet fra den virksomhed, som du er ansat i.


For at kunne begynde på hovedforløbet skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for enten kontor, handel, event eller detail. Du kan få hjælp af skolens PraktikService til at finde virksomheder, som søger elever inden for den branche, som du er interesseret i.

Hvilke brancher har du adgang til?

Med EUD Business får du adgang til alle handels-, detail- og eventuddannelserne.

Med EUX Business får du adgang til alle kontor-, handels-, detail- og eventuddannelserne.


Uddannelsens opbygning sikrer, at du får afprøvet din teoretiske viden i praksis. Hovedforløbet er dermed med til at sikre, at du efter endt uddannelse står godt rustet til at varetage et job i erhvervslivet. Hovedforløbet afsluttes med en fagprøve.

Mangler du en elevplads?

Har du ikke fået en elevplads med en virksomhed, har du mulighed for at begynde i skolepraktik i skolens PraktikCenter.