Studietur til Göteborg - Femte Maj Fonden (Foreningen Norden)
Projektperiode
1. juni 2024 – 31. december 2025
Projektpartnere
Aalborg Handelsskole (projektholder).
Projektbudget
13.000 kr.
Femte Maj Fonden 50%
Egenfinansiering 50%
Projektmål og målgruppe
Det er projektets formål at udvide skoleoplæringselevernes perspektiv på lærepladssøgning samt deres uddannelsesretning, både i relation til hvor deres kommende læreplads geografisk kan være placeret, og hvordan handelsuddannelsen har tråde til mange forskellige markeder. Gennem en studietur til Göteborg øges elevernes kendskab til det internationale erhvervsliv, og via programlagte virksomhedsbesøg og kulturelle oplevelser ser eleverne, at Sverige er tæt på Nordjylland og let tilgængelig, det svenske og danske sprog kommunikerer godt og let sammen, og begge landes syn på uddannelse har mange ligheder.
Projektets målgruppe er handelselever fra Aalborg Handelsskoles Center for Skoleoplæring.
Projektaktiviteter
En 2-dages studietur med programlagte virksomhedsbesøg for ca. 10 handelselever fra skoleoplæringen.