Toggle navigation

Demokratiets dag markeres med events på Aalborg Handelsskole

13. september 2022
ah2018_149


På torsdag d. 15. september fejres den internationale demokratiets dag rundt om i verden. Dette sker også på Aalborg Handelsskole, hvor eleverne vil lære om vigtigheden af at kunne leve i et demokratisk samfund med mulighed for at blive inddraget i forskellige beslutningsprocesser. 
 
Hvilke politikere skal lede landet? Hvordan bruger vi bedst de offentlige midler? Hvordan skaber vi det perfekte skolemiljø? Demokrati er super vigtigt for vores samfund, og derfor sættes emnet på skoleskemaet hos Aalborg Handelsskoles elever på både Handelsgymnasiet og skolens erhvervsuddannelser – EUD og EUX business. Det sker i dagene fra d. 14.-16. september, og dermed i tilknytning til den officielle internationale demokratiets dag d. 15. september.
 
På Handelsgymnasiets to afdelinger markeres demokratiets dag med en event arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd. Her vil alle 1.g’eleverne møde andre unge, som er politisk aktive, og de vil få mulighed for at diskutere og udveksle synspunkter. Målet er, at eleverne skal blive klogere på egne holdninger og fremadrettet få større lyst til at deltage i demokratiet.
 
For eleverne på skolens erhvervsuddannelser vil undervisningen – uanset fag - have særligt fokus på demokratisk dannelse. Hvilken betydning har grundloven fx for demokratiet i Danmark? Er demokrati altid godt? Hvorfor er det vigtigt at turde involvere sig i det samfund, man er en del af? Disse og mange andre spørgsmål vil eleverne beskæftige sig med.
 
I anledning af demokratidagen har elevrådene på skolens tre afdelinger Turøgade, Saxogade og Strandvejen hver fået mulighed for at disponere over 15.000 kr. På demokratisk vis skal de beslutte sig for, hvad pengene skal gå til. Det kan fx være en spændende oplægsholder, nye sofamøbler, fredagskage til alle elever eller måske et par nye bordtennisborde. På afdelingerne er der på forhånd udvalgt en række forslag, som præsenteres på dagen, og som eleverne kan stemme om.
 
- Demokratiske processer er en naturlig del af skoledagen på Aalborg Handelsskole. Der findes fx et elevdemokrati på alle skolens afdelinger, så eleverne får medindflydelse på de beslutninger, der vedrører deres hverdag. Via forskellige udvalg er eleverne med til bl.a. at planlægge arrangementer, skabe det gode studiemiljø og meget mere, fortæller direktør for Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen og fortsætter:
 
- Når eleverne inddrages i beslutninger, så skabes der både en stor motivation og en personlig udvikling hos dem. Samtidig lærer de om demokratiske beslutningsprocesser og om deres egen rolle heri. Med andre ord bliver de klædt på til et aktivt medborgerskab, slutter Rikke Christoffersen.
 
Den internationale dag for Demokrati blev etableret af FN i 2007.
 
Følgende events sker på Aalborg Handelsskoles afdelinger:
Turøgade d. 14/9 og 16/9:
Dansk Ungdoms Fællesråd arrangerer Demokratiets dag for alle 1.g-elever. Her vil eleverne blive udfordret på holdninger, og de får mulighed for at deltage i både workshops og paneldebatter.
 
Saxogade d. 15/9:
Dansk Ungdoms Fællesråd arrangerer Demokratiets dag for alle 1.g-elever. Her vil eleverne blive udfordret på holdninger, og de får mulighed for at deltage i både workshops og paneldebatter.
 
Strandvejen d. 15/9:
I undervisningen arbejdes der – uanset fag - med demokratisk dannelse. Eleverne lærer om det gode medborgerskab, og vigtigheden af at involvere sig i beslutningsprocesser.

Læs alle nyheder fra Aalborg Handelsskole

30 / 01 / 2024

Over 40 virksomheder deltager i jobdating på Aalborg Handelsskole

I morgen deltager mere end 40 virksomheder i Aalborg Handelsskoles jobdating-ar...

LÆS MERE
23 / 01 / 2024

Nordea-fonden støtter Aalborg Handelsskole med 1.207.000 kr.

Nye inspirerende læringsmiljøer, der simulerer virkelige arbejdsforhold. Klasse...

LÆS MERE
05 / 12 / 2023

Fire elever fra Aalborg Handelsskole modtager legater

De fire elever Gustav Steen Michaelsen, Anders Enevold Bundgaard, Kasper Kjær J...

LÆS MERE
05 / 12 / 2023

Swipe med omtanke – elever skal lære om god digital adfærd

Selvom de unge i dag har fuldstændig styr på digitale begreber som like, swipe,...

LÆS MERE
17 / 11 / 2023

Vi sætter fokus på Mændenes Internationale Kampdag

I anledning af Mændenes Internationale Kampdag, der formelt set er søndag den 1...

LÆS MERE
14 / 11 / 2023

Klædt på til succes: nyt samarbejde mellem Shaping New Tomorrow og Aalborg Handelsskole

På Aalborg Handelsskoles EUX Gymnasium kan kommende elever se frem til en spænd...

LÆS MERE
30 / 10 / 2023

Fantastisk traineeoplevelse hos Blue Water Shipping

Nanna, Magnus og Sofie – alle fra 3.M i Turøgade – var i sidste uge i tre dages...

LÆS MERE
05 / 10 / 2023

Lærerne hyldes i dag på Aalborg Handelsskole

I dag er det FN’s internationale lærerdag, og det bliver fejret på alle Aalborg...

LÆS MERE
03 / 10 / 2023

Tidligere elev fortalte om marketing i praksis

Den virkelige verden kom helt ind i klasserummet, da GoTutor’s CEO besøgte Hand...

LÆS MERE
22 / 08 / 2023

Klasseværelset er rykket ind hos Coolshop

For 25 elever fra EUX Gymnasiet på Aalborg Handelsskole venter der onsdag en sæ...

LÆS MERE

Kontakt os

Kontakt Aalborg Handelsskole

Kontakt Aalborg Handelsskole på vores hovednummer tlf. 9936 4600 eller tag dire...

LÆS MERE