Kontakt os
Kontakt Aalborg Handelsskole

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål her på hjemmesiden, eller ønsker du at...

LÆS MERE

Op til 90% i løn­tilskud for elever resten af 2020

29. juni 2020

For private virksomheder er det lige nu enormt attraktivt at ansatte nye elever, da langt størstedelen af lønudgifterne vil blive dækket for resten af 2020.

Ny trepartsaftale betyder, at private virksomheder med elever vil få et løntilskud på hele 75% af elevens løn i resten af 2020. For nye uddannelsesaftaler underskrevet efter d. 1. maj 2020 vil tilskuddet være på hele 90%, mens det for de korte uddannelsesaftaler vil være på 45%. I forbindelse med de korte aftaler er det en betingelse, at virksomhed og elev ikke tidligere har indgået en kort aftale.

Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område vil desuden få forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 pct. i 2. halvår af 2020. 

Formålet med den nye aftale er, at det skal være økonomisk overskueligt for virksomheder at oprette nye elevpladser. Løntilskuddet gælder fra 1. maj og til d. 31. december 2020, og vil blive udbetalt med tilbagevirkende kraft fra d. 1. maj 2020. Løntilskuddet udbetales automatisk af AUB, og gælder for praktikperioderne, da virksomhederne modtager lønrefusion under skoleperioderne. Første udbetaling forventes at ske i september/oktober. Der er i alt afsat 5,4 mia. kr. til at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Virksomheder, der får lønkompensation for deres elever, har ikke mulighed for at modtage løntilskud.

Er din virksomhed klar til at tage en elev inden for kontor, handel eller butik?

Kontakt én af skolens virksomhedskonsulenter, som står klar til at hjælpe dig.

Kontakt os
Virksomhedskonsulenter - PraktikService
Christina Frank
Virksomhedskonsulent
27100130 cfr@ah.dk Visitkort
Lars Halskov
Virksomhedskonsulent
27886017 lahp@ah.dk Visitkort
Søren Larsen
Virksomhedskonsulent
91333304 sla@ah.dk Visitkort
Læs alle nyheder fra Aalborg Handelsskole
Kontakt os
Kontakt Aalborg Handelsskole

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål her på hjemmesiden, eller ønsker du at...

LÆS MERE