Forberedende voksenundervisning (FVU)

Hold
Løbende optag
Løbende nye FVU-hold

Bliv bedre til at læse, skrive og regne

Oplever du i din dagligdag eller i dit job, at det ville være rart at kunne læse, skrive eller stave bedre og hurtigere? Eller ønsker du at få lidt mere styr på færdighedsregning. Med Forberedende VoksenUndervisning (FVU) kan du forbedre dine færdigheder inden for både læsning, stavning og matematik og få redskaber, som kan gøre din hverdag nemmere. FVU er et gratis tilbud til alle voksne i job samt ledige, der ønsker at forbedre deres læse-, stave- og regnefærdigheder.

Undervisningen

På Aalborg Handelsskole er det muligt at følge FVU-dansk eller FVU-matematik. Du kan vælge at følge undervisningen i enten det ene fag eller begge fag på netop det niveau, der passer til dig. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvilket hold du skal deltage på. Det sker ved en indledende ”screening”.

Undervisningen foregår på små hold hos Center for Karriere og Uddannelse på Aalborg Handelsskole. 

Indhold på FVU-dansk

På FVU–dansk lærer du:

  • at skrive (f.eks. arbejdssedler, breve)
  • at læse (f.eks. arbejdsinstruktioner, tekster)
  • at stave (f.eks. endelser, stumme bogstaver mv.)
  • at hjælpe andre med lektier

FVU-dansk tilbydes på fire forskellige niveauer, hvor der på hvert niveau er mellem 40-80 undervisningstimer. I din screening finder vi sammen det niveau, der passer til dig.   

Indhold på FVU-matematik

På FVU–matematik lærer du:

  • at blive bedre til at regne
  • at få bedre overblik over hverdagens tal
  • de grundlæggende ting i matematik
  • at kunne hjælpe dine børn med matematik  

På FVU-matematik findes der to forskellige niveauer.

Eksamen

Når du har gennemført 85% af undervisningen på et niveau, kan du få et bevis på din deltagelse. Du kan også vælge at tage en prøve efter hvert niveau – dette er dog valgfrit og ikke et krav for at kunne fortsætte på det næste niveau.

Økonomi

Det er gratis at deltage i både screening, undervisning og prøver.

Du har mulighed for at søge SVU (Statens VoksenUddannelsesstøtte) efter gældende regler.

Screening

Ønsker du at få foretaget en screening? Tilmeld dig via linket eller ring til os på tlf. 9936 4740.

Undervisningsdatoer

Der oprettes løbende nye FVU-hold efter behov.

Om udbuddet FVU

FVU tilbydes i henhold til driftsoverenskomst med VUC Nordjylland. For mere info - se www.vucnordjylland.dk.

Pris
Det er gratis at deltage DKK 0,00
Find din afdeling