Toggle navigation

Agil projektledelse

Hold
01-02-2022
Agil projektledelse
Daghold
Om forløbet

Lær at styre dine projekter med agil projektledelse

Som noget nyt, tilbyder Aalborg Handelsskole i samarbejde med konsulentfirmaet, Bjerg & Søbye, et 3 dages kursus i Agile projektledelse med udgangspunkt i Scrum metoden.
 
Få indsigt i den ”nye” måde at lede projekter på og lær metoden og principperne med den agile tilgang. Vi arbejder indgående med metoden og træner i praksis hele processen fra start til slut.

Kursets indhold

  • Introduktion – hvorfor den agile tilgang?
  • Teori: Agil vs. Vandfaldsmodellen – Scrum-metoden og dens manifest
  • Roller i Scrum – Krav til organisationens projektrammer
  • Casetræning – praktiske afprøvning af Scrum-metoden med løbende evalueringer
  • Hvordan kan den agile tilgang overføres til min organisation?

Udbytte

Gennem praktisk træning i cases får du en forståelse for Scrum-metoden samt viden om, hvordan du kan bruge den i dine projekter.

Du får en effektiv og inspirerende introduktion til det agile projektunivers, der kendetegnes ved at være mere intens og nyskabende i sit output.
  • Du lærer alle de grundlæggende principper inden for Scrum, så som møder, roller og værktøjer
  • Bliver fortrolig med de forskellige mødetyper: Planlægningsmødet, Scrum-mødet, Sprint Review og Sprint Retrospective
  • Kommer til at møde de forskellige roller i et Scrum team: Product Owner, Scrum Master, Development team
  • Og får træning i de særlige værktøjer, som kendetegner Scrum-metoden:  Scrum-tavlen, Backlogs, Sprints, Reviews

Undervisningsform

Kurset er praksisorienteret og bygger på et procesorienteret læringsforløb, der veksler mellem teorioplæg, praktiske øvelser, gruppearbejde, refleksioner og personlig udvikling.

Du vil også møde andre projektledere og projektdeltagere, hvilket giver dig mulighed for at opbygge et netværk.

Målgruppe

Nuværende og kommende projektledere, samt projektdeltagere, der alle vil have et dybere kendskab til den agile tilgang til projekter.

Varighed, tid og pris

Undervisningen foregår fra kl. 08.00-15.00.
 
Prisen er 4.500 inkl. moms.
 
Fuld forplejning samt kursusmateriale er indeholdt i prisen.

Undervisningen finder sted på

Aalborg Handelsskole, Kursusafdelingen
Langagervej 16
 9220 Aalborg Øst