Toggle navigation
Kurser i salg og markedsføring

Kurser i salg og markedsføring

Med fokus på online salg, service, kundekontakt m.m.

Kurser i turisme

Brænder du for at arbejde med at sælge oplevelser – måske på et turistbureau, et rejsebureau eller på et overnatningssted som et hotel, en campingplads eller et feriecenter? Så kan du blive endnu dygtigere ved at tage et turismekursus, som findes i flere forskellige længder og med forskelligt indhold – alle med udgangspunkt i at optimere kundens oplevelse.

Kurserne inden for turisme henvender sig til dig, der arbejder eller kunne tænke dig at arbejde i turistbranchen. Typisk vil din rolle være receptionist, tjener eller administrativ medarbejder i turisterhvervet. Vores kurser er dog målrettet alle, der beskæftiger sig inden for turisme. Det kan fx være:

  • rejsebureauer
  • hoteller, feriehusudlejning, feriecentre, campingpladser m.m.
  • museer, seværdigheder, forlystelser og andre turistattraktioner
  • restauranter, caféer m.m.
  • Sport, film og spillesteder

...og mange andre virksomheder, der gør en destination spændende.

kurser inden for turisme

Forny din viden inden for turistbranchen

Du kan tage flere forskellige turismekurser, der hjælper dig med at blive en uundværlig medarbejder i turisterhvervet. Du har mulighed for at tone din efteruddannelse på kryds og tværs – fra den mere salgsorienterede vinkel til ledelse i turistbranchen.

Dyk ned i de mange turistkurser, der spænder lige fra grundlæggende salg i turist- og rejsebranchen til mere specifikke emner såsom:

  • E-markedsføring og reklameindsats i turistbranchen
  • Introduktion til ledelse i turistbranchen
  • Kvalitet og kundeservice i turist- og rejsebranchen
  • Værdibaseret ledelse
  • Hygiejne i kunde- og gæstebetjeningen.

Typisk varer kurserne 1-3 dage, men du kan også sammensætte et længerevarende forløb, hvor du lærer om forskellige emner relateret til turismen.

Kursustilbuddet til turismeerhvervet er udviklet i samarbejde med de 2 øvrige erhvervsskoler, der er godkendt til at udbyde AMU kurser til turistbranchen – Tietgenskolen og Roskilde Handelsskole.

Turistbranchen udvikler sig løbende

Turistbranchen er en vigtig branche for dansk økonomi – og jo bedre oplevelser turisterne får, når de besøger os, jo større er chancen for, at de kommer igen. Derfor er veluddannede medarbejdere i turisterhvervet vigtige for fremtidens succes. Så kan du se dig selv udvikle dig sammen med turistbranchen, er videreuddannelse inden for alt fra professionel service til mersalg og fremmedsprog gode kompetencer at bygge på din allerede eksisterende erfaring.

Turisternes forventninger til, hvad en god oplevelse eller en god ferie er, forandres hele tiden – og for eksempel værdibaseret turisme og målrettet mersalg er nyere emner, som du også kan blive klog på med et turistkursus.

Jobbene i turistbranchen spænder vidt – og de mere turismerelaterede emner skal måske kombineres med mere almene emner som konflikthåndtering, værdi og kvalitet i oplevelser events eller hygiejne i kunde- og gæstebetjeningen.

Følg kurserne uanset hvor du bor

Undervisningen er tilrettelagt som et mix af klasseundervisning, hybridundervisning og online undervisning. Det vil sige, at uanset hvor du bor i landet, har du mulighed for at deltage i et kursusforløb i nærheden af dig.

Arbejder du med turisme, vil du også kunne forbedre dine kompetencer med kurser inden for fx IT, sprog, økonomi/regnskab og kommunikation.

Kurser

Læs også

Info for dig i job

Jo større indsigt og viden du har inden for din branche, jo mere værdi kan du s...

LÆS MERE

Info for virksomheder

Vi hjælper rigtig gerne med rådgivning inden for kurser og efteruddannelse, så ...

LÆS MERE

FAQ om kurser / efteruddannelse

Har du også et stort ønske om at efteruddanne dig? Efteruddannelse er en vigtig faktor, hvis du ønsker at udvikle dine kompetencer på arbejdspladsen eller forbedre dine muligheder for at finde nye jobmuligheder. De fleste overenskomster indeholder bestemmelser, der giver dig ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året. Udover dette er der også mulighed for uddannelse i forbindelse med opsigelser.
 
AMU-kurser er rettet mod en lang række faglige områder, og kurserne varer typisk fra en dag til seks uger. Det er også muligt at kombinere flere AMU-kurser for at skræddersy en uddannelse, der passer til dine specifikke behov og arbejdssituation. AMU-kurserne kan både tages på egen hånd eller som en del af et større uddannelsesforløb, og kan være en god måde at tilegne sig ny viden og færdigheder, som kan hjælpe dig med at nå dine karrieremål. Derudover kan AMU-kurser også være en værdifuld måde at udvide dit netværk og møde andre fagfolk inden for dit felt.
Et AMU-kursus står for ’ArbejdsMarkedsUddannelse’ og er et kursus målrettet primært faglærte og ufaglærte personer, der er i beskæftigelse samt ledige med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Alle har dog mulighed for at deltage på et AMU-kursus, men der ydes kun tilskud til kurset for de personer, der er i AMU-målgruppen. Samtidig kan din arbejdsgiver søge løntabsgodtgørelse i den tid, du er på kursus.

AMU-kurser er kortvarige kurser, der typisk varer 1-4 dage, og som er målrettet specifikke faglige områder eller brancher. Kurserne kan tage udgangspunkt i både teori og praksis og giver deltagerne mulighed for at opdatere deres kompetencer og kvalifikationer inden for deres arbejdsområde.

Formålet med AMU-kurser er at styrke den enkeltes faglige kompetencer og samtidig øge produktiviteten og kvaliteten på arbejdspladsen. AMU-kurser er tilskudsberettigede og derfor er deltagerbetalingen lav for deltagere i AMU-målgruppen.
AMU-kurser er for alle, og alle kan deltage. Prisen er dog forskellig afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. For at kunne få tilskud til kurserne, skal du være i AMU-målgruppen:

AMU-målgruppen
  • Ufaglært: Arbejder du ufaglært eller er du uden uddannelse, vil du være i AMU-målgruppen
  • Faglært: Har du en erhvervsuddannelse inden for et bestemt erhverv – fx kontorassistent, ekspedient, smed, frisør etc., så er du i AMU-målgruppen
  • Videregående uddannelse: Generelt kan personer med en videregående uddannelse ikke få tilskud til AMU-kurser. Der er dog en undtagelse for dig, der har en videregående uddannelse, men som ikke har brugt den inden for de seneste fem år.
AMU-kurser er målrettet alle aldersgrupper, hvilket giver både unge og voksne mulighed for at forbedre deres arbejdskompetencer. Mange virksomheder er opmærksomme på vigtigheden af løbende efteruddannelse og kan indgå individuelle aftaler med deres medarbejdere for at sikre, at de har de nødvendige kompetencer til at imødekomme virksomhedens behov.
På Aalborg Handelsskole udbydes to forskellige slags kurser – AMU kurser (tilskudsberettiget) samt kurser uden tilskud.

Prisen på et AMU-kursus varierer afhængig af kursets varighed og indhold. Er du i AMU-målgruppen er prisen pr. kursusdag 134 – 200 kr. Der kan desuden søges om VEU-godtgørelse til din arbejdsplads for de dage, hvor du er på kursus. Er du uden for AMU-målgruppen vil prisen typisk være ca. 700 - 900 kr. pr. kursusdag.

På vores øvrige kurser ydes der ikke tilskud. Her er kursusprisen typisk ca. 2.000 kr. pr. dag.

Du finder de aktuelle deltagerpriser under hvert enkelt kursus.
Under hvert kursus finder du en tilmeldingsknap ud for den dato, hvor kurset foregår. Selve tilmeldingen vil være forskellig afhængig af, om der er tale om et AMU-kursus eller et af vores øvrige kurser.

AMU-kurser
Alle tilmeldinger til AMU-kurser foregår via hjemmesiden voksenuddannelse.dk.

Når du har fundet et kursus via vores hjemmeside, vil du blive omdirigeret til voksenuddannelse.dk. Her skal du logge ind med MitID for at fuldføre tilmeldingen. Skal din virksomhed betale for kurset, skal du have virksomhedens CVR-nummer klar.

Er du ledig kan du ikke tilmelde dig digitalt, men skal kontakte dit jobcenter for tilmelding til kurser.

Øvrige kurser
Vores øvrige kurser kan tilmeldes direkte via vores hjemmeside, hvor du udfylder en formular med alle dine kontaktoplysninger.
VEU-godtgørelse er en tilskudsordning, som kan give økonomisk støtte i forbindelse med efteruddannelse eller opkvalificering. Når du deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan du få VEU-godtgørelse, hvis du ikke får løn, mens du er på kursus. Hvis du får løn, er det din arbejdsgiver, der kan få godtgørelsen.

Du skal ansøge om VEU-godtgørelse, når du tilmelder dig et AMU-kursus. Dette trin udføres som det sidste trin i tilmeldingsprocessen på voksenuddannelse.dk.

Fik du ikke søgt om VEU-godtgørelse ved tilmelding, kan du logge ind på voksenuddannelse.dk igen. Her finder du "Mit overblik" i øverste højre hjørne, hvor du kan søge om VEU-godtgørelse til det kursus, du har tilmeldt dig.

VEU-satsen i 2023 er på 911 kr. pr. dag.