Kontakt os
Hanne Christensen
Chefkonsulent
Skriv en besked
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Andre sprogkurser

Tag et sprogkursus – målrettede kurser inden for sprog og kultur

Vil du blive bedre til at skrive eller tale et sprog? Og er du samtidig interesseret i de interkulturelle forhold i et land? Vi udbyder målrettede sprogkurser, der kan skræddersys dine behov. Kurserne kan enten foregå på små hold eller som enkeltmandsundervisning - og kan også foregå som 100% fjernundervisning.

I Center for Karriere og Uddannelse kan du få finpudset dine sprogkundskaber og få et større indblik i andre kulturer. Foruden engelsk og tysk udbyder vi også kurser inden for andre sprog som fx spansk, fransk, italiensk, kinesisk m.fl. Kurserne kan oprettes med forskelligt indhold og på flere niveauer.  

På alle vores sprogkurser prioriterer vi en levende og aktiv undervisningsform, så du får et stort udbytte af kurset. Al sprogtræning foregår med udgangspunkt i dit niveau og har et indhold, der matcher dit job.

Vores konsulenter hjælper gerne med at skræddersy et forløb målrettet dig. Du har også mulighed for at blive testet og dermed få et overblik over dit sproglige niveau.

Undervisere
Mads Neergaard
Underviser
Jeg underviser i engelsk og historie på Aalborg Handelsskole, og her lægger jeg altid vægt på, at du som kursist/elev altid har en klar idé om, hvad du skal arbejde med - dvs. hvordan og hvorfor, så du kan se meningen i det, du laver. En vigtig del i mit arbejde er derfor både at give dig konkret feedback på det, du har afleveret, men også give dig ”feed-forward” – feedback der peger fremad. Så ved du hvilke gode ting du kan tage med videre, og hvilke ting du bør være særlig opmærksom på til fremtidigt arbejde.
Tina Da Silva
Underviser
Du møder mig, hvis du vælger at læse Afsætning eller tage et kursus inden for bl.a. Digital Handel og Grundlæggende administration. Du får mig måske også at kende, hvis du vælger et kort kursus inden for marketing og kommunikation, da det også er min store passion. Ligeledes er jeg en del af det team, som underviser på uddannelsesspecifikt fag – også kaldet SIMU.

Jeg underviser i håb om at kunne give dig en ’aha’-oplevelse, mens du er under uddannelse eller på kursus. For mig er det vigtigt, at du møder undervisning, som er så tæt på den virkelighed, du skal ud for at bruge din nye viden i – og at det, du lærer, derfor kan bruges i praksis. Du får i mig en underviser med mange års praktisk erfaring fra private B2B- og B2C-virksomheder - og fra det offentlige, hvor jeg har haft et ben inden for både det kommunale og det regionale. Derfor er min undervisning fyldt med eksempler fra det virkelige liv – og kommer du med noget erfaring fra tidligere eller nuværende arbejdspladser, er det min fornemste opgave at få det sat i spil på klassen – eller i dine opgaver, du løser som online-kursist.