Toggle navigation
Administration

Administration

Kurser i den nyeste viden og redskaber til at varetage dine opgaver.

Administration og sagsbehandling
Se kurser / forløb
Arbejdsmiljø og HR
Se kurser / forløb
Planlægning og projektarbejde
Se kurser / forløb

Alle kurser i administration

Administration og sagsbehandling
Arbejdsmiljø og HR
Planlægning og projektarbejde

Kurser i administration

Arbejder du med administrative opgaver, og vil du have et indblik i den nyeste viden og redskaber til at varetage dine opgaver? Vi udbyder administrative kurser målrettet både offentlige og private virksomheder.

Administrationsområdet spiller ofte en meget central rolle for en velfungerende organisation. Det er samtidig et område, hvor arbejdsopgaverne løbende ændrer sig. Globaliseringen, nye IT-systemer samt ændringer i lovgivningen gør, at opgaverne løbende skal udføres på nye måder eller via nye IT-værktøjer. Det stiller høje krav til dig, der er administrativ medarbejder, da du skal besidde de rette kompetencer.

For mange administrative medarbejdere spænder arbejdsopgaverne i dag bredt. Du skal kunne bruge elektroniske værktøjer til alt fra tekstbehandling, post- og kalenderstyring til udarbejdelse af præsentationer. Samtidig skal du også kunne varetage opgaver såsom at skrive professionelle referater, forretningsbreve samt udføre omfattende planlægning.

Få de nyeste redskaber til dine administrative opgaver

Vi udbyder flere forskellige kurser, der kan hjælpe dig med at håndtere de mange forskellige udfordringer og opgaver, som du dagligt vil møde som administrativ medarbejder. Målet med kurserne er at give dig ny viden og en række værktøjer, så du kan løse dine mange opgaver effektivt.

Vores administrationskurser spænder vidt lige fra grundlæggende administration til mere specifikke emner såsom:

  • sagsbehandling
  • ferielov
  • håndtering af personoplysninger
  • HR
  • kommunikation og referatteknik
  • mødehåndtering
  • arbejdsprocesser m.m.

Kursernes varighed er fra 1-30 dage. Typisk varer kurserne 1-3 dage, men vi har også længerevarende forløb, hvor vi kommer omkring mange forskellige administrative opgaver.

Målgruppe

Kurserne inden for administration henvender sig til dig, der sidder med administrative opgaver, eller som ønsker at få fornyet din viden inden for området. Typisk vil din rolle måske være sekretær, koordinator, assistent, receptionist, sagsbehandler mv.

Andre relevante kurser

Arbejder du med administration, vil du også kunne finde relevante kurser inden for andre af vores kursusområder såsom IT, sprog, økonomi/regnskab og kommunikation.

Kontakt os
Camilla Bach
Camilla Bach
Kursussekretær
Kristina Damborg Lundsgaard
Kristina Damborg Lundsgaard
Kursussekretær
Maria Rytter Dolbak
Maria Rytter Dolbak
Kursussekretær

FAQ om kurser / efteruddannelse

Har du også et stort ønske om at efteruddanne dig? Efteruddannelse er en vigtig faktor, hvis du ønsker at udvikle dine kompetencer på arbejdspladsen eller forbedre dine muligheder for at finde nye jobmuligheder. De fleste overenskomster indeholder bestemmelser, der giver dig ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året. Udover dette er der også mulighed for uddannelse i forbindelse med opsigelser.
 
AMU-kurser er rettet mod en lang række faglige områder, og kurserne varer typisk fra en dag til seks uger. Det er også muligt at kombinere flere AMU-kurser for at skræddersy en uddannelse, der passer til dine specifikke behov og arbejdssituation. AMU-kurserne kan både tages på egen hånd eller som en del af et større uddannelsesforløb, og kan være en god måde at tilegne sig ny viden og færdigheder, som kan hjælpe dig med at nå dine karrieremål. Derudover kan AMU-kurser også være en værdifuld måde at udvide dit netværk og møde andre fagfolk inden for dit felt.
Et AMU-kursus står for ’ArbejdsMarkedsUddannelse’ og er et kursus målrettet primært faglærte og ufaglærte personer, der er i beskæftigelse samt ledige med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Alle har dog mulighed for at deltage på et AMU-kursus, men der ydes kun tilskud til kurset for de personer, der er i AMU-målgruppen. Samtidig kan din arbejdsgiver søge løntabsgodtgørelse i den tid, du er på kursus.

AMU-kurser er kortvarige kurser, der typisk varer 1-4 dage, og som er målrettet specifikke faglige områder eller brancher. Kurserne kan tage udgangspunkt i både teori og praksis og giver deltagerne mulighed for at opdatere deres kompetencer og kvalifikationer inden for deres arbejdsområde.

Formålet med AMU-kurser er at styrke den enkeltes faglige kompetencer og samtidig øge produktiviteten og kvaliteten på arbejdspladsen. AMU-kurser er tilskudsberettigede og derfor er deltagerbetalingen lav for deltagere i AMU-målgruppen.
AMU-kurser er for alle, og alle kan deltage. Prisen er dog forskellig afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. For at kunne få tilskud til kurserne, skal du være i AMU-målgruppen:

AMU-målgruppen
  • Ufaglært: Arbejder du ufaglært eller er du uden uddannelse, vil du være i AMU-målgruppen
  • Faglært: Har du en erhvervsuddannelse inden for et bestemt erhverv – fx kontorassistent, ekspedient, smed, frisør etc., så er du i AMU-målgruppen
  • Videregående uddannelse: Generelt kan personer med en videregående uddannelse ikke få tilskud til AMU-kurser. Der er dog en undtagelse for dig, der har en videregående uddannelse, men som ikke har brugt den inden for de seneste fem år.
AMU-kurser er målrettet alle aldersgrupper, hvilket giver både unge og voksne mulighed for at forbedre deres arbejdskompetencer. Mange virksomheder er opmærksomme på vigtigheden af løbende efteruddannelse og kan indgå individuelle aftaler med deres medarbejdere for at sikre, at de har de nødvendige kompetencer til at imødekomme virksomhedens behov.
På Aalborg Handelsskole udbydes to forskellige slags kurser – AMU kurser (tilskudsberettiget) samt kurser uden tilskud.

Prisen på et AMU-kursus varierer afhængig af kursets varighed og indhold. Er du i AMU-målgruppen er prisen pr. kursusdag 134 – 200 kr. Der kan desuden søges om VEU-godtgørelse til din arbejdsplads for de dage, hvor du er på kursus. Er du uden for AMU-målgruppen vil prisen typisk være ca. 700 - 900 kr. pr. kursusdag.

På vores øvrige kurser ydes der ikke tilskud. Her er kursusprisen typisk ca. 2.000 kr. pr. dag.

Du finder de aktuelle deltagerpriser under hvert enkelt kursus.
Under hvert kursus finder du en tilmeldingsknap ud for den dato, hvor kurset foregår. Selve tilmeldingen vil være forskellig afhængig af, om der er tale om et AMU-kursus eller et af vores øvrige kurser.

AMU-kurser
Alle tilmeldinger til AMU-kurser foregår via hjemmesiden voksenuddannelse.dk.

Når du har fundet et kursus via vores hjemmeside, vil du blive omdirigeret til voksenuddannelse.dk. Her skal du logge ind med MitID for at fuldføre tilmeldingen. Skal din virksomhed betale for kurset, skal du have virksomhedens CVR-nummer klar.

Er du ledig kan du ikke tilmelde dig digitalt, men skal kontakte dit jobcenter for tilmelding til kurser.

Øvrige kurser
Vores øvrige kurser kan tilmeldes direkte via vores hjemmeside, hvor du udfylder en formular med alle dine kontaktoplysninger.
VEU-godtgørelse er en tilskudsordning, som kan give økonomisk støtte i forbindelse med efteruddannelse eller opkvalificering. Når du deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan du få VEU-godtgørelse, hvis du ikke får løn, mens du er på kursus. Hvis du får løn, er det din arbejdsgiver, der kan få godtgørelsen.

Du skal ansøge om VEU-godtgørelse, når du tilmelder dig et AMU-kursus. Dette trin udføres som det sidste trin i tilmeldingsprocessen på voksenuddannelse.dk.

Fik du ikke søgt om VEU-godtgørelse ved tilmelding, kan du logge ind på voksenuddannelse.dk igen. Her finder du "Mit overblik" i øverste højre hjørne, hvor du kan søge om VEU-godtgørelse til det kursus, du har tilmeldt dig.

VEU-satsen i 2024 er på 940 kr. pr. dag.