Toggle navigation
Læreplads

Læreplads

2-årigt forløb inden for kontor, handel eller butik.

Center for Skoleoplæring

ah2018_953
Aalborg Handelsskoles oplæringcenter er for dig, der har afsluttet dit grundforløb, men som endnu ikke har fundet en læreplads i forbindelse med hovedforløbet.

På en erhvervsuddannelse begynder du på et grundforløb, og herefter fortsætter du på et hovedforløb, hvor du skal have fundet en læreplads i en virksomhed. Men hvad nu, hvis du ikke har fundet en læreplads? Aalborg Handelsskoles Center for Skoleoplæring er for dig, der har afsluttet dit grundforløb, men som endnu ikke har fundet en læreplads i forbindelse med hovedforløbet. Du kan også komme i skolens oplæringscenter, hvis du uforskyldt mister din læreplads.

I Center for Skoleoplæring får du en læreplads, der ligner forholdene i en ’rigtig’ virksomhed mest muligt. Det betyder, at du får mulighed for at færdiggøre din erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole. I Center for Skoleoplæring vil særlige vejledere være dine oplæringsansvarlige, indtil du forhåbentlig kommer ud i en virksomhed i kortere eller længere tid.

Uddannelses- og oplæringsgaranti

På Aalborg Handelsskole hjælper vores virksomhedskonsulenter dig på alle mulige måder med at finde en læreplads. Lykkes det ikke lige med det samme, kan du blive optaget i Center for Skoleoplæring.

Der er flere muligheder for at lave særlige lærepladsaftaler mens du er i oplæringscentret. Du kan komme i VirksomhedsForlagt Oplæring (VFO) og delaftaler. Målet er altid, at du indgår et restlæreforhold med en virksomhed. Får du en restlæreaftale, kan du færdiggøre din uddannelse i en virksomhed – ellers kan du færdiggøre uddannelsen i Center for Skoleoplæring. Det kalder vi uddannelsesgaranti!

Vi udbyder følgende uddannelser:

  • Kontor med speciale administration
  • Kontor med speciale økonomi
  • Handel med speciale salg
  • Handel med speciale indkøb
  • Detail med speciale salgsassistent u/profil

Økonomi i skoleoplæring

Elever der er optaget i et Center for Skoleoplæring, og som ikke modtager anden offentlig ydelse er berettiget til skoleoplæringsydelse. Ydelsen udgør pt.:
  • Elever u/18: 3.943,33 kr. pr. måned
  • Elever o/18 (1. år): 9.446,67 kr. pr. måned
  • Elever o/18 (2. år): 10.395,67 kr. pr. måned
Ydelsen fastsættes på den årlige finanslov og udbetales bagud.

Optagelse og betingelser

Elever, der har gennemført et adgangsgivende grundforløb kan, hvis betingelserne er opfyldt, optages i Center for Skoleoplæring umiddelbart efter, at grundforløbet er gennemført.
Center for Skoleoplæring vil indkalde dig til et informationsmøde om skoleoplæring med mindst en uges varsel. Mødet kan holdes indtil to uger før og skal være afholdt senest en uge efter afslutningen af dit grundforløb. Som elev har du mødepligt til dette møde, og du har ikke mulighed for at blive optaget i Center for Skoleoplæring, hvis du udebliver. Dette gælder også for elever, der søger optagelse til skoleoplæring på et andet grundlag.

Elever, der opfylder betingelserne for at kunne optages i Center for Skoleoplæring, optages til påbegyndelse præcis en måned efter grundforløbets afslutning.

Kravet om afsluttet adgangsgivende grundforløb i en erhvervsuddannelse anses for opfyldt, hvis du på optagelsestidspunktet mindst kan få godskrevet skoleundervisning til og med de adgangsgivende grundforløb i uddannelsen på grundlag af anden undervisning, der er gennemført inden for de seneste 2 år og tilrettelagt uden for erhvervsuddannelserne. Dog med den undtagelse, at hvis der er adgangsbegrænsning til uddannelsen, kan disse elever ikke optages i Center for Skoleoplæring.
Ved optagelse i Center for Skoleoplæring skal der foretages en vurdering af om du er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, og om du efter gennemført uddannelse efterfølgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet, det vil sige opfylder EMMA kriterierne (egnet, faglig mobil, geografisk mobil, aktivt søgende).
Du skal i forbindelse med grundforløbets påbegyndelse have angivet mindst 3 uddannelsesønsker i den personlige uddannelsesplan.

For at kunne optages skal du efter grundforløbets afslutning i den personlige uddannelsesplan kunne dokumentere, at du:

  • Har søgt ansættelse som elev inden for de uddannelser, som grundforløbet giver adgang til
  • Har søgt ansættelse hos virksomheder, der har ledige lærepladser på laerepladsen.dk
  • Har søgt ansættelse som elev i enhver uddannelse inden for det merkantile område, som dit grundforløb giver adgang til
I den løbende egnethedsvurdering lægges der tillige vægt på, om du får et tilfredsstillende udbytte af skoleundervisning og oplæring, ligesom der kan indgå en vurdering af din samlede adfærd i relation til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, herunder din evne til fx at overholde mødetider og aftaler.

Du skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en læreplads i hele landet. Du kan få mobilitetsfremmende ydelser fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Du skal opsøge og må ikke afslå tilbud om en læreplads i enhver uddannelse inden for de uddannelser dit grundforløb giver adgang til.
Du skal for at være aktivt søgende som minimum:

  • Selv tage passende initiativer for at opnå en læreplads
  • have en synlig profil på laerepladsen.dk senest 8 uger før grundforløbets afslutning
Denne registrering skal ske i samarbejde med en af vores virksomhedskonsulenter.

Hvis du uforskyldt har mistet din læreplads, kan du efter en konkret afgørelse optages i Center for Skoleoplæring.
Ved optagelse indgår Center for Skoleoplæring en skoleaftale med eleven. Aftalen skal indeholde en detaljeret plan for elevens oplæring med tilhørende skoleundervisning - bl.a. hvordan og hvornår eleven forventes at nå uddannelsens mål, og hvordan der følges op på planen.

Ansøgnings- og optagelsesproceduren forestås af Center for Skoleoplæring på baggrund af en aftale med den skole, hvor du som elev har afsluttet det adgangsgivende grundforløb, henholdsvis er registreret som lærepladssøgende.
_A7A7949_(1)
Kontakt os
Center for Skoleoplæring
Regitze Larsen
Regitze Larsen
Leder og kontaktperson, Skoleoplæring
Marie Givskov Knobelauch
Marie Givskov Knobelauch
Vejleder
(kontor/handel)
Ninette Holme
Ninette Holme
Vejleder
Detailshoppen (detail)
Søren Lauritsen
Søren Lauritsen
Vejleder
(kontor/handel)
Pia Halbak Nielsen
Pia Halbak Nielsen
Kontorassistent
Relevante filer