Fredagscafe og fester på HHX
Her kan du lære nye venner at kende eller blot hænge ud sammen med dine klassekammerater. Ofte er der underholdning for alle pengene. Enten med lokale musikere, men vi har også haft besøg af Joey Moe, som gav et brag af en koncert. Og når det kommer til humoristiske indslag, så har stand-up-komikere som Simon Talbot, Mick Øgendahl og Ruben Søltoft kigget forbi.
Elevfester på Handelsgymnasiet
I løbet af året arrangeres der også løbende fester, hvor kun elever fra Handelsgymnasiet har adgang. Nogle af festerne bliver afholdt som temafester. Det kan fx være fastelavnsfest, halloweenfest, julefest osv. Festerne er altid et højdepunkt, som rigtig mange elever deltager i.