Handelsgymnasiet Aalborg

Business Lift-Off på Turøgade

Business Lift-Off er Handelsgymnasiet Aalborgs helt eget start-up miljø, hvor du kan få rådgivning, tryghed og fysiske rammer for egen virksomhedsopstart.

I Business Lift-Off gennemføres forskellige aktiviteter, der støtter foretagsomme elever i deres iderigdom og nysgerrighed på iværksætteri. Her kan du få vejledning og fysiske rammer til at starte din egen virksomhed. Uanset din studieretning, har du i Business Lift-Off mulighed for at afprøve både dig selv og HHX-fagene i praksis.

Deltagelse i Business Lift-Off er frivilligt og baserer sig helt på egen interesse. Vi tror nemlig på, at frivillig træning af innovative kompetencer kan give både universelle og globale fordele. Desuden er viden mest værd, når den omsættes til praksis – og praksis gør bare teori meget mere forståelig.

Business Master Class

Business Master Class er et tilbud til dig, der vil have kompetencer til start og drift af egen virksomhed. Du får på 11 moduler basal og praksisnær viden om centrale emner som fx økonomi, markedsføring og juridiske forhold. Modulerne foregår efter skoletid og alle uanset studieretning kan deltage. Lige nu er over 90 elever tilknyttet Business Master Class. Når du har gennemført samtlige moduler, vil du få et diplom.

Som medlem af Business Master Class har du desuden mulighed for at vælge at få en vejleder, der støtter dig i processen mod egen virksomhed og hjælper dig med at finde relevante samarbejdspartnere og/eller rådgivere, når det er nødvendigt. Vejlederen hjælper dig desuden med at planlægge din tid, så der bliver tid til både skolearbejde samt arbejde med dine virksomhedsplaner.

Find din afdeling