Karriere og videreuddannelse med EUX Business

Med EUX Business klædes du på til en karriere i erhvervslivet og til at læse videre på fx universiteter, professionshøjskoler eller erhvervsakademier.

EUX Business er for dig, der ikke har lyst til at vælge noget fra, men vil holde alle jobmuligheder åbne. Her får du både en faglært uddannelse og mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse.

Karriere i erhvervslivet

EUX-uddannelsens sidste to år (også kaldet hovedforløbet) giver dig rig mulighed for at prøve kræfter i erhvervslivet. Her er du nemlig elev i en virksomhed inden for områder som fx. 

  • Administration
  • Butik (detail)
  • Handel
  • Offentlig administration
  • Revision
  • Shipping
  • Økonomi
  • Event

Du skal selv finde en elevplads, men vi hjælper dig gerne med at etablere kontakt til virksomheder og til at skrive den helt rigtige ansøgning. Du kan få hjælp af vores virksomhedskonsulenter i PraktikService.

Læs videre med en EUX Business

Når du har afsluttet EUX Business, har du mulighed for at læse videre ligesom andre unge, der har taget en gymnasial uddannelse. Efter de første to år kan du fx læse til markedsføringsøkonom eller journalist, og efter alle fire år kan du også læse videre på universitetet. For mange vil det være oplagt at læse videre efter elevtiden, når EUX-uddannelsen er afsluttet. 

Med en EUX Business kan du eksempelvis læse:

  • Finansøkonomi
  • Markedsføringsøkonomi
  • Skolelærer
  • Journalist
  • Og meget andet…

Ligesom andre studenter kan du få behov for at supplere med fag, der kræves på de enkelte uddannelser. 

    Find din afdeling