Adgangskrav og optagelse på EUX Business for 9. eller 10. klasse

Se adgangskrav og hvordan du søger ind på EUX Business, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller har afsluttet grundskolen inden for de seneste 14 måneder.

Adgangskrav

For at blive optaget på EUX Business skal du:

  • være vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse
  • have bestået folkeskolens afgangseksamen
  • have mindst 2,0 i karaktergennemsnit i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens afgangseksamen. 

eller

  • du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed ift. elevplads. 

Sådan optages du på EUX Business

Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du ansøge via www.optagelse.dk. Her kan du vælge den uddannelse og fagretning, som du er interesseret i. Fagretningerne på EUX Business er ’Administration og ledelse’ og ’Handel og ledelse’.

Tilmelding via www.optagelse.dk >>

Når du søger optagelse til EUX Business skal du vedlægge din studievalgsportfolie ifm. tilmeldingen. 

Hvis du har skaffet dig en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, inden du starter, vil du normalt ikke skulle tage grundforløbets 1. del, men kan starte direkte i grundforløbets 2. del.

Har du spørgsmål eller oplever du problemer vedr. tilmelding, så kontakt vores studievejledere. De hjælper dig gerne igennem tilmeldingsprocessen.

Ny uddannelsesstruktur for dig, der kommer direkte fra 9./10. klasse

I samarbejde med Tietgenskolen i Odense og Aarhus Business College har Aalborg Handelsskole udviklet et mere sammenhængende EUX-forløb målrettet elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Det betyder, at Grundforløb 1 og 2 samt studieåret er slået sammen til ét fælles forløb. Fordelene er et mere sammenhængende forløb, hvor fagene i højere grad kan supplere hinanden.

Studievejledere - EUD og EUX
Gertrud Sindbjerg
Studievejleder
EUD/EUX Business
27100150 ggs@ah.dk Visitkort
Mette Nøhr
Studievejleder
EUD/EUX Business
60294670 men@ah.dk Visitkort
Nana Sigsgaard
Studievejleder
27105986 nsi@ah.dk Visitkort
Find din afdeling