EUD og EUX Business

Elevmentorer på EUD og EUX Business

På EUD og EUX Business vil der ved skoleårets start blive tilknyttet 2-3 elevmentorer til hver af de nye klasser. De vil hjælpe dig til at få en god start på din uddannelse.
Mentorerne er elever fra de ældre årgange, der stiller sig til rådighed for at støtte og guide alle nye elever. Elevmentorerne skal være med til at give nye elever et indtryk af, hvordan det er at være elev på Aalborg Handelsskole, og samtidig deler de ud af deres egne oplevelser og erfaringer fra undervisningen, som kan være givende for nye elever. Mentorerne hjælper desuden med at ryste de nye klasser sammen bl.a. gennem forskellige lege, konkurrencer mv.
 
Mentorerne har gode forudsætninger for at hjælpe nye elever, da de er håndplukket af skolens lærere, og de skal også gennem en udvælgelsesproces, så vi sikrer os, at de netop hjælper de nye elever bedst muligt. Med andre ord har de gode forudsætninger for at give dig en hjælpende hånd og svare på spørgsmål om uddannelse, fag, lektier, sociale aktiviteter osv.  Bag mentorerne står et par lærere og en elevcoach, som sørger for at det hele fungerer optimalt.
Find din afdeling