Voksenelev


En elev betragtes som voksenelev, hvis vedkommende er fyldt 25 år senest den dato, hvor uddannelsesaftalen træder i kraft. Når en voksenelev indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, har arbejdsgiveren mulighed for at få tilskud til elevens løn.

Løn og tilskud

En voksenelev er ansat på akkurat samme uddannelsesmæssige betingelser, som elever under 25 år. Forskellen kan ses i det ansættelsesretslige, idet en voksenelev kan have ret til en højere løn eller forhandle sig til en højere løn ud fra et erfaringsmæssigt synspunkt.

Derudover kan voksenelever være berettiget til voksenlærlingetilskud. Eleven skal rette henvendelse til hjemkommunens virksomhedsservice herom. Det er op til den enkelte elev at undersøge, om kriterierne herfor er opfyldte. Bemærk, at et eventuelt tilskud er et tilskud til virksomheden – ikke til eleven.

For voksenelever gælder også, at alle over 25 år skal have gennemgået en Realkompetencevurdering samt have en uddannelsesplan.

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9000 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk