Business Lift-Off - Grand Opening i Turøgade

20. september 2018

Business Lift-Off på HHX i Turøgade har netop skudt sæsonen i gang med en Grand Opening. Her var der besøg af ca. 70 elever, der oplevede tre HHX-studenter fra Turøgade Julie Solvang, Martin Windelborg og Jacob Frandsen, som på inspirerende vis fortalte om deres deltagelse i Business Lift-Off og egne erfaringer med iværksætteri.

Der blev vist stor interesse for at høre om Business Master Class og de moduler, der hører til uddannelsen. Til at fortælle om indhold og oplevelser fra det forgangne år var Thomas Toft og Rikke Hesselvang fra 2.B indbudt. I foråret 2018 kunne de første 18 elever modtage diplom for deltagelse i Business Master Class og i skoleåret 2018/19 forventes 25-30 elever at modtage diplomet.

I Business Lift-Off kan du også deltage i iværksætteriforløbet Company Programme, der henvender sig til 2. og 3. g’er. Christian Lønstrup, Mathias Toft Petersen og Mikkel Olesen fra 3.P fortalte om deres erfaringer med Innovation C og deltagelse i iværksætteriforløbet.

Er du interesseret i at vide mere om Business Lift-Off, så udforsk gerne hjemmesiden www.blo-ah.dk.



Billedgalleri
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9000 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk