|
|
|
Formålet med den pædagogiske ramme er at beskrive kursernes pædagogik og arbejdsformer - dvs. hvordan kursisternes læringsprocesser tilrettelægges, således at de tilegner sig de kompetencer inden for erhvervsfaglige og personlige områder, der fremgår af kursusbeskrivelserne.
Den pædagogiske ramme er tænkt dels som en markering af Aalborg Handelsskoles værdier og dels som en vejledning for lærere og ledere, der forhåbentlig kan tydeliggøre, hvad det er vi gør og hvorfor, når vores elever/kursister deltager i de processer, der kaldes læring – og inspirere til fortsat pædagogisk udvikling.
|
|
|
|