Regionsvindere klar til DM i Skills

31. oktober 2016

Det ligger nu fast, at de nordjyske deltagere inden for detailhandel ved næste års DM i Skills kommer fra Aalborg Handelsskole samt EUC Nordvest i Thisted. De to grupper klarede sig bedst ved de regionale mesterskaber, som netop er blevet afviklet på Aalborg Handelsskole.

Deltagerne fra Aalborg er Camilla Hansen og Andreas Sørensen i samarbejde med virksomheden Kalajdoskop, mens det fra Thisted er Anders Blaabjerg og Simon Johansen i samarbejde med virksomheden Hvass Design.

Ved det regionale mesterskab dystede de to grupper i konkurrencen mod andre detailhandelselever fra den nordjyske region, hvor alle blev testet i deres skills i forhold til visuel merchandising, personligt salg, markedsføring og en hemmelig opgave.

DM i Skills finder sted 26. – 28. januar 2017 i Gigantium.

Foto:
Midt i regnen af konfetti kan man ane de nordjyske deltagere i detailhandel ved DM i Skills. 



Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9000 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk