Peter Geisling besøger Aalborg Handelsskole

6. februar 2012
Torsdag den 26. januar 2012, gæstede tv-læge og journalist Peter Qvortrup Geisling Aalborg Handelsskole for at holde et foredrag for mere end 150 fremmødte lægesekretærer, lægesekretærelever og andre særligt inviterede gæster.
 
Under konferencetitlen ”Sundhedsvæsnet og Pressen”, formåede Peter Qvortrup Geisling på sin egen humoristiske måde og med historier fra sit liv som tv-læge og journalist at gøre konferencen på Aalborg Handelsskole både sjov og lærerig for de fremmødte.  
 
For de to lægesekretærer Marianne Vesterskov og Gitte Bro Jensen var der i hvert fald stor enighed om, at foredraget har givet dem en masser tanker, som de uden tvivl kan bruge i deres dagligdag.
 
- Som kommende lægesekretærer kan vi blive bedre til at tænke kreativt og ’komme ud over kanten’, og vi skal turde tilkendegive vores meninger og holdninger.  
 
Hele foredraget blev en realitet, da en elev på egen hånd tog kontakt til tv-lægen. Så på den måde kan man sige, at Peter Qvortrup Geisling’s ord om at komme ud over kanten allerede er godt på vej på lægesekretæruddannelsen i det nordjyske.   


Om Aalborg Handelsskole
Aalborg Handelsskole er et kraftcenter for ny viden. Vi tilbyder en bred vifte af erhvervsrettede uddannelser - herunder HHX og HG samt kurser for unge, voksne og virksomheder. Kombinationen af en international vinkel på hverdagen, et stærkt team af undervisere og løbende udvikling gør vores tilbud til et af regionens foretrukne uddannelsessteder.
Om uddannelserne
På Aalborg Handelsskole kan du vælge at tage en gymnasial uddannelse på handelsgymnasiet (HHX) eller en erhvervsud-dannelse på handelsskolen (HG). Hvor HHX giver dig adgang til lange videregående uddannelser og en karriere i erhvervslivet, sender HG dig godt i gang, hvis du vil inden for detail, handel, kontor, finans eller måske have egen virksomhed.
Kontakt Aalborg Handelsskole
Har du spørgsmål til vores uddannelser eller mange kurser er du velkommen til at kontakte os.

Handelsgymnasiet – tlf. 9936 4520 / 99364830
Erhvervsuddannelser – tlf. 9936 4630 / 99364792
Kursusafdelingen – tlf. 9936 4740
Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9000 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk