Hgs-elever i Brighton
|
|
I sidste uge påbegyndte et hold hgs-elever, i strålende, sommerligt solskinsvejr, et fire ugers uddannelses- og erhvervspraktikophold i Brighton. I løbet af perioden skal eleverne lære om dels engelsk sprog og kultur, engelsk økonomi, forretningskommunikation og -præsentation og dels arbejde i engelske virksomheder og forretninger i Brighton. Med under en times togtur til det centrale London bliver der ud over det faglige program givetvis også god lejlighed til at se nærmere på de mange seværdigheder og spændende aktiviteter i både Brighton og London. Eleverne vender hjem til Aalborg igen fredag den 16. december.
På billedet ses hgs-eleverne i Brighton sammen med den engelske koordinator af programmet: David Wiseman.
|
|
|
|