Karrieremuligheder med hovedforløbet


Hovedforløbsuddannelse på Aalborg Handelsskole klæder dig på til en spændende karriere i både offentlige og private virksomheder. I undervisningen lægges der stor vægt på at veksle mellem den relevante teori og den praktiske hverdag, som du arbejder i. Da din hverdag i virksomheden typisk er præget af et afvekslende arbejdsmiljø, har vi også stor fokus på at veksle såvel undervisningsmetode som samarbejdsformer.

Alle undervisere har god praktisk erfaring med den branche, du uddanner dig inden for, ligesom de også holder tæt kontakt til de virksomheder, der har elever på handelsskolen.

Uddannelserne på hovedforløbet er rigtig gode for dig, der vil lære ’den virkelige verden’ at kende. Det gælder også for dig, der afslutter den 4-årige EUX Business uddannelse, og som måske overvejer en mere teoretisk uddannelse senere på et erhvervsakademi eller universitet.

Efter endt uddannelse ligger der en bred vifte af karrieremuligheder åbne for dig. Det kan fx være inden for stillinger som sælger, salgsleder, kundeansvarlig, assistent, indkøber, marketingsassistent, key account manager, fuldmægtig og meget, meget mere.

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9000 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk