Handelsuddannelsen med brancheretning Auto


På Aalborg Handelsskole tilbyder vi handelsuddannelsen med brancheretningen Auto som et særligt forløb for handelselever, der vil arbejde inden for autobranchen.

Vi har etableret et netværk af virksomheder inden for branchen, som har været med til at udarbejde et stærkt fagligt forløb med fokus på de arbejdsområder, der er nødvendige for elever i autobranchen i dag. 

Det er et unikt forløb, hvor vi sørger for en grundig oplæring, og hvor du får et solidt produktkendskab til de varer, der skal sælges eller distribueres videre i salgskæden samt lærer om sammenhæng i både salg, indkøb og logistikfunktionerne på en arbejdsplads.

Lær om E-handel

Gennem uddannelsen følger du desuden valgfaget E-handel, hvor du bl.a. lærer:

  • hvordan webshoppen kan fremstå tydelig med Online Value Proposition (OVP)
  • hvordan du tiltrækker flere kunder gennem markedsføring
  • SEO (Search Engine Optimization) og SEM (Search Engine Marketing)
  • hvordan du optimerer hjemmesiden med særligt fokus på at øge konverteringsraten

Dette fag er vigtigt, fordi salg og køb online er blevet en afgørende del af en handelsvirksomheds eksistensgrundlag. Derfor er markedet bredere og dybere end nogensinde før, hvilket også skaber nye muligheder for dig og dit praktiksted.

Der planlægges desuden en studietur som en del af skoleopholdet, hvor vi bl.a. besøger en autoimportør.

Jobmuligheder

Med en handelsuddannelse har du mange gode karrieremuligheder. Du kan bl.a. blive afdelingsleder, sælger, salgsekspedient, lagermedarbejder eller indkøber. Du har også mulighed for at videreuddanne dig til fx handelsøkonom, serviceøkonom m.m.

Fakta om brancheretningen Auto

Fagniveau

Avanceret niveau

Lektioner

26 undervisningstimer pr. uge.

Undervisningsuger

10 ugers undervisning fordelt over 2 år + fagprøve à 1 uges varighed

Bevis

Afgangsbevis som Handelsassistent

Aalborg Handelsskole  |  Strandvejen 25  |  9000 Aalborg  |  Telefon 9936 4600  |  EAN 5798 0005 54375  |  ah@ah.dk